Ulrich Meyn fortsætter dominansen i Dansk Dart Superliga

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Slangerup Dartklub

Ulrich Meyn vandt søndag anden spillerunde i Dansk Dart Superliga. Dermed er han den eneste spiller, der har prøvet at vinde en spillerunde i den danske eliteturnering.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Efter at have vundet første spillerunde i Dansk Dart Superliga den 10. april, så lykkedes det søndag 53-årige Ulrich Meyn at følge op på sin indledende succes, da han igen i går kunne fejre en samlet rundesejr i eliteturneringen, der er arrangeret af Slangerup Dartklub.

Det var dog ellers særdeles tæt i toppen af søndagens tabel, hvor både Brian Løkken og Andreas Toft Jørgensen endte bare et enkelt leg bag den tidligere landsholdsspiller. I Dansk Dart Superliga spilles der ved hver spillerunde 11 kampe, således at alle turneringens 12 spillere møder hinanden en enkelt gang hver. Herefter gives der det samme antal point til tabellen, som der vindes legs i den pågældende spillerunde.

Efter søndagens sejr udbygger Ulrich Meyn dermed sin føring i toppen af tabellen, hvor han nu har seks point ned til de nærmeste forfølgere, Brian Løkken og Niels-Jørgen Hansen. Fjerdepladsen indtages af Andreas Toft Jørgensen, der i øvrigt er noteret for turneringens foreløbigt højeste samlede gennemsnit på 80,90.

Tabellen i Dansk Dart Superliga efter anden spillerunde:

Foto: Slangerup Dartklub

Næste spillerunde i Dansk Dart Superliga afholdes søndag den 4. september. I alt afholdes der i løbet af sæsonen fire indledende runder, hvorefter top otte i tabellen kvalificerer sig til finalestævnet den 4. december.


Læs også:

Forudsigelse: Sådan ender grundspillet i Dansk Dart Superliga

Velspillende Ulrich Meyn vandt første spillerunde i Dansk Dart Superliga

Dartnyheder.dk erfarer: Disse spillere har takket nej til en plads i Dansk Dart Superliga

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*