Efter sejr i anden spillerunde: Jonny Clayton topper Premier League-tabellen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Mikal Schlosser

Jonny Clayton topper Premier League-tabellen efter anden spillerunde.

Med sejre over Michael Smith, Michael van Gerwen og Joe Cullen lykkedes det i går den forsvarende Premier League-vinder, Jonny Clayton, at vinde anden spillerunde i dette års Premier League. Dermed overtager Jonny Clayton førstepladsen i tabellen, mens han sender Peter Wright ned på andenpladsen.

Mens Clayton i relativ overlegen stil besejrede Michael Smith i kvartfinalen 6-3, så var han i større problemer mod en velspillende Michael van Gerwen i semifinalen. Her var waliseren således bagud 1-4, inden han fik vendt kampen til en sejr på 6-4. Begge spillere leverede ved den lejlighed et gennemsnit over 105.

Finalen blev en væsentligt mindre velspillet affære. Med et gennemsnit på 88 lykkedes det således ‘The Ferret’ at besejre Joe Cullen 6-4.

Mens Jonny Clayton nu er noteret for otte point i den samlede stilling, så følger Peter Wright efter med fem, alt imens Joe Cullen indtager tredjepladsen med sine tre point. Både Michael van Gerwen, Gerwyn Price, Gary Anderson og James Wade har to point, mens Michael Smith er isoleret i bunden uden point.

Tredje spillerunde i Premier League spilles torsdag den 17. februar.

Se/gense højdepunkterne fra anden spillerunde i Premier League:


Premier League-tabellen efter anden spillerunde 10. februar:

PlaceringSpillerPointLegscore
1Jonny Clayton8+8
2Peter Wright5+4
3Joe Cullen3-2
4Michael van Gerwen2+1
5Gerwyn Price2-1
6Gary Anderson2-2
7James Wade2-2
8Michael Smith0-6


Resultater – Premier League (anden runde) 10. februar:
Kvartfinaler
Peter Wright (84,71) 1-6 (102,98) Michael van Gerwen
Jonny Clayton (100,82) 6-3 (95,95) Michael Smith
James Wade (87,85) 3-6 (93,74) Joe Cullen
Gerwyn PRice (96,33) 6-3 (90,85) Gary Anderson

Semifinaler
Jonny Clayton (106,64) 6-4 (105,11) Michael van Gerwen
Joe Cullen (101,54) 6-5 (95,59) Gerwyn Price

Finale
Jonny Clayton (88,13) 6-4 (93,12) Joe Cullen


Læs også:

Oversigt: Forstå det nye Premier League

Peter Wright besejrer Gerwyn Price i finalen ved årets anden Players Championship-turnering

Robert Thornton vandt senior VM

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*