Premier League: MvG overtager førstepladsen efter sejr i Dublin – Peter Wrights krise fortsætter

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Michael Cooper/PDC

Michael van Gerwen indtager nu førstepladsen i PDC’s Premier League, efter han torsdag aften besejrede Gerwyn Price 6-5 i finalen i Dublin.

Efter sæsonens første fire spillerunder indtager Michael van Gerwen førstepladsen i PDC’s Premier League. Det står klart, efter at hollænderen torsdag aften besejrede Gerwyn Price i finalen i Dublin.

‘The Iceman’ missede ellers syv matchpile i finalen, og 33-årige van Gerwen var på den baggrund ikke uheldig med at kunne forlade 3Arena med fem point i bagagen.

Forud for fjerde spillerunde var Michael van Gerwen helt nede som nummer seks i tabellen, men overtager altså nu førstepladsen fra Michael Smith, der i stedet sendes ned på andenpladsen. Tredje- og fjerdepladsen indtages af henholdsvis Gerwyn Price og Nathan Aspinall. Efter alle 16 indledende spillerunder vil top fire på ranglisten kvalificere sig til Premier Leagues finaleaften.

Krisen fortsætter for Peter Wright

I bunden af Premier League-tabellen er den dobbelte verdensmester Peter Wright den eneste spiller, der endnu ikke har fået point på kontoen. Torsdag aften tabte ‘Snakebite’ 6-5 til Michael Smith, og har dermed tabt alle kampe i første runde.

Premier League fortsætter torsdag den 2. marts. Her tager de otte spillere til Westpoint i den engelske by Exeter. Inden da tager samtlige spillere, på nær Chris Dobey, til den nordtyske by Kiel, hvor der fra fredag til søndag afholdes sæsonens første Europa Tour-turnering. Det kan du læse mere om her.


Premier League – resultater
Fjerde spillerunde – torsdag 23. februar
3Arena, Dublin
Kvartfinaler
Michael Smith (94,55) 6-5 (91,22) Peter Wright
Gerwyn Price (104,39) 6-4 (98,12) Dimitri Van den Bergh
Jonny Clayton (91,49) 6-4 (90,58) Nathan Aspinall
Michael van Gerwen (98,95) 6-3 (92,75) Chris Dobey

Semifinaler
Gerwyn Price (102,03) 6-1 (100,28) Michael Smith
Michael van Gerwen (95,40) 6-3 (92,36) Jonny Clayton

Finale
Michael van Gerwen (94,40) 6-5 (91,94) Gerwyn Price


Stillingen i Premier League efter fjerde spillerunde:

Foto: PDC

Se/gense højdepunkterne fra Premier Leagues fjerde spillerunde:


Læs også:

Michael van Gerwen i kritik af Premier League: Kritiserer spilformatet og valget af spillere

Verdensstjerner kommer til Danmark – dansk dartklub står bag arrangementet

Vladimir Andersen red videre på flot sæsonstart da Danny Noppert vandt Players Championship 2

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*