Efter tiltrængt sejr: Gerwyn Price holder liv i Premier League-drømmen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Simon O’Connor/PDC

Gerwyn Price holder liv i håbet om at kvalificere sig til Premier Leagues finaleaften, efter han torsdag aften vandt Premier Leagues 14. spillerunde.

Gerwyn Price har ikke haft det nemt i denne Premier League-sæson, siden han i midten af marts blev ramt af en skade i hånden. Fra den sjette til 13. spillerunde vandt waliseren således blot tre kampe, og der har derfor ikke været meget der indikerede, at sidste års verdensmester ville kvalificere sig til Premier Leagues semifinaler, der spilles efter de indledende 16 spillerunder.

Torsdag aften fik Gerwyn Price dog genantændt håbet om en plads ved finaleaftenen, da 37-årige ‘Iceman’ besejrede Michael van Gerwen i finalen i den 14. spillerunde. Efter øvrige sejre over Joe Cullen og Gary Anderson indkasserede Gerwyn Price dermed fem point på Premier League-kontoen, hvor han nu kun har to point op til en plads i den afgørende top fire.

Premier League-tabellen toppes fortsat af Jonny Clayton, der har tre point ned til Michael van Gerwen, alt imens James Wade indtager tredjepladsen. Netop James Wade valgte at melde afbud til torsdagens spillerunde, hvilket du kan læse mere om her.

I bunden af tabellen har Gary Anderson nu ikke længere mulighed for at kvalificere sig til Premier Leagues semifinaler.

Sæsonens 15. spillerunde i Premier League afholdes i O2 i London torsdag den 19. maj.

Stillingen i Premier League efter 14. spillerunde:

Billede
Foto: PDC

Resultater – Premier League 14. spillerunde
Torsdag 12. maj
Kvartfinaler
Joe Cullen Bye James Wade
Gerwyn Price (100,26) 6-4 (94,80) Gary Anderson
Michael van Gerwen (103,18) 6-1 (90,93) Peter Wright
Michael Smith (95,67) 6-5 (96,53) Jonny Clayton

Semifinaler
Gerwyn Price (100,82) 6-3 (90,69) Joe Cullen
Michael van Gerwen (95,15) 6-5 (94,59) Michael Smith

Finale
Gerwyn Price (94,46) 6-5 (98,37) Michael van Gerwen


Læs også:

James Wade melder afbud til aftenens Premier League

Michael Smith vandt Players Championship 14 – Vladimir Andersen tabte til Premier League-spiller

15-årigt stortalent vandt Welsh Open – Beau Greaves besejrede Fallon Sherrock hos damerne

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*