James Wade melder afbud til aftenens Premier League

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

James Wade har valgt at melde afbud til aftenens Premier League-runde. Det sker efter han i søndags blev kørt på hospitalet kort tid efter hans kvartfinalesejr ved European Darts Open.

I går meddelte James Wade på Twitter, at han søndag blev kørt på hospitalet, efter han blev ramt af pludselig opstået sygdom forud for sin semifinale ved European Darts Open i Leverkusen i Tyskland.

Nu skriver PDC så i en pressemeddelelse, at James Wade på den baggrund har valgt at melde afbud til aftenens 14. spillerunde i Premier League. Efter at have tilbragt søndag til tirsdag på hospitalet i Leverkusen, så kunne James Wade rejse hjem til sin familie i England onsdag. Og selvom verdensranglistens nummer fem er i bedring, så føler han altså endnu ikke, at han er klar til at skulle træde op på Premier League-scenen.

– Nu hvor jeg er hjemme, så vil jeg tage mig tid til at komme mig fuldstændig, og så vil jeg vende tilbage, når tiden er inde, udtaler James Wade i pressemeddelelsen.

James Wades afbud betyder, at Joe Cullen går direkte videre til aftenens semifinaler, hvor han møder enten Gary Anderson eller Gerwyn Price.

Aftenens kampe i Premier League kan ses live på Viaplay og PDC.tv fra klokken 20:00. Herudover sender TV3 Sport live fra klokken 20:30.

Stillingen i Premier League inden 14. spillerunde:

Cazoo Premier League Table


Kampprogram – Premier League 14. spillerunde
Torsdag 12. maj
Kvartfinaler
Joe Cullen 6-0 (James Wade har meldt afbud grundet sygdom)
Gary Anderson v Gerwyn Price
Michael van Gerwen v Peter Wright
Michael Smith v Jonny Clayton

Semifinaler
Joe Cullen v Anderson/Price
Van Gerwen/Wright v Smith/Clayton

Finale


Læs også:

Efter afbud ved European Darts Open: James Wade blev kørt på hospitalet

Michael Smith vandt Players Championship 14 – Vladimir Andersen tabte til Premier League-spiller

15-årigt stortalent vandt Welsh Open – Beau Greaves besejrede Fallon Sherrock hos damerne

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*