Disse spillere er kvalificeret til Dansk Dart Superliga 2024

Tekst: Dartnyheder.dk

Foto: Dansk Dart Superliga

Landsholdsspilleren Mikkel Knudsen er blandt de spillere, der i weekenden kvalificerede sig til Dansk Dart Superliga.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

16 spillere er nu klar til at tage hul på den tredje sæsons af Slangerup Dartklubs eliteturnering, Dansk Dart Superliga.

Ni spillere var på baggrund af deres resultater i sidste års udgave af turneringen forhåndskvalificeret til den kommende Superliga, hvilket efterlod syv pladser at spille om ved weekendens kvalifikationsturneringer i Slangerup.

I alt blev der spillet fire kvalifikationsturneringer mellem fredag til søndag, hvor vinderen af hver enkelt turnering sikrede sig en billet til det fine selskab. De øvrige tre pladser blev tildelt de spillere, der sluttede højst på kvalifikationsranglisten, uden at have vundet en af de fire turneringer.

Kvalifikationsturneringerne blev i den sammenhæng vundet af de to landsholdsspillere Michael Mogensen og Mikkel Knudsen, mens også Martin Reuther og Niels Aagaard Nielsen hver især noterede sig for en turneringssejr. Sidstnævnte er i øvrigt en del af landsholdets talenttrup.

De tre øvrige kvalifikationspladser gik til Slangerup Dartklubs egne profiler, Ivan Springborg Poulsen og Patrick Heinsøe, mens også Aalborgs landsholdsspiller Jeppe Møller Stolt endte højt nok på ranglisten. Samtlige resultater fra kvalifikationsturneringerne kan findes på DartConnect.

De kvalificerede spillere fra sidste sæson er Andreas Toft Jørgensen, Tonni Sørensen, Jon Hegaard Kirkeby, Brian Løkken, Per Laursen, Ulrich Meyn, Michael Hansen, Ole Jørgensen og Andreas Hyllgaardhus.

Dansk Dart Superliga blev sidste år vundet af Benjamin Drue Reus, der som konsekvens af sit Tour Card ikke kan deltage i år. Herudover vandt Per Laursen den første udgave af turneringen i 2022.


Turneringsprogram i Dansk Dart Superliga 2024:
Første runde: Søndag 16. juni
Anden runde: Søndag 30. juni
Tredje runde: Søndag 6. oktober
Fjerde runde: Søndag 27. oktober
Finale: Søndag 17. november



Læs også:

Benjamin Drue Reus skriver kontrakt med Unicorn

Her er Danmarks holdsammensætning ved Nordic Cup 2024

Benjamin Drue Reus og Vladimir Andersen kvalificeret til Nordic Darts Masters

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*