Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 9/13

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Mellem den 1. februar frem til den 3. maj kører Dartnyheder.dk et 13 ugers træningsprogram med fire frivillige spillere. Læs her om spillernes resultater efter de første ni uger af træningsprojektet.

Fra den 1. februar frem til den 3. maj vil man her på Dartnyheder.dk kunne følge udviklingen hos fire spillere, der frivilligt deltager i et 13 ugers langt træningsforløb.

Træningsforløbet er ledet af Daniel Tyge Thybøl, der undervejs i projektet bidrager med træningsprogrammer og teknisk analyse til spillerne.

Hver mandag vil spillernes profiler blive opdateret med deres seneste træningsresultater og ugentlige træningsindsats, hvilket betyder, at man får muligheden for et indgående indblik i spillernes udvikling.

Her nedenfor kan du danne dig et overblik over spillernes samlede udvikling, alt imens du også har mulighed for at gå ind på spillernes individuelle profiler, hvor du kan se deres individuelle udvikling efter den niende uge af træningsprojektet.


Spillerprofiler:

Andreas Nordmark Eriksen

Frank Enemark

René Helmer Nielsen

Søren Thygesen


Daniel Thybøls kommentarer til niende uge af træningsprojektet:

– Til trods for at spillerne har haft travlt over påsken, hvilket har indebåret, at tre af spillerne fik udskudt deres ugentlige statistikøvelser til mandag, så lykkedes det alligevel spillerne at hæve deres samlede gennemsnit i 501-øvelsen, således at de for anden uge i træk satte rekord. Det er blot en bekræftelse af, at både bund- og topniveauet et steget gennem de seneste måneder.

– Den gode statistik har i særdeleshed været betinget af, at både René og Andreas hver især slog deres respektive rekord i 501-øvelsen, alt imens Frank for fjerde uge i træk leverede en særdeles stabil præstation. Også Søren har kunnet være sin indsats bekendt, selvom jeg ved, at han har potentialet til at løfte sit snit med i hvert fald 3-5 point, når han rammer dagen. Til gengæld er Sørens tre bedste resultater i tripleøvelsen faldet indenfor de seneste tre uger, så selvom han nok selv vil mene, at han endnu mangler at vise sit topniveau i den ugentlige 501-øvelse, så har han god grund til at være tilfreds med sin udvikling.

– I den kommende uge bliver opgaven at fastholde det høje fokus, og undgå at have for høje forventninger til søndagens statistikøvelser. De seneste uger har resultaterne nemlig været enormt gode, så der er god grund til at være tilfreds, selv hvis spillerne ikke helt rammer niveauet fra de seneste statistikøvelser. Som jeg har sagt så ofte før, er det nemlig ikke udviklingen fra uge til uge, der er vigtig, men i stedet udviklingen fra uge et til uge 13.


Spillernes samlede udvikling

Her nedenfor har du mulighed for at se gennemsnittet for de fire spilleres samlede udvikling. Spillerne skal hver søndag gennemføre tre forskellige statistikøvelser, hvilket markerer kulminationen på spillernes ugentlige træning. Øvelserne laves for at kunne måle spillernes progression.

I niende uge af træningsprojektet har de fire spillere i gennemsnit trænet 7 timer og 45 minutter.

Doubler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både double 20, double 18, double 16 og double 12. Hver spiller har således kastet i alt 120 pile efter fire forskellige doubler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i doubleøvelsen:

1. februar: 3,94/30
8. februar: 5,44/30
15. februar: 4,38/30
22. februar: 4,88/30
1. marts: 5,06/30
8. marts: 6,25/30
15. marts: 5,56/30
22. marts: 5,25/30
29. marts: 5,06/30
5. april: 6,06/30

Tripler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både triple 20, triple 19 og triple 18. Hver spiller har således kastet i alt 90 pile efter tre forskellige tripler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i tripleøvelsen:

1. februar: 3,33/30
8. februar: 3,33/30
15. februar: 5,11/30
22. februar: 4,33/30
1. marts: 4,17/30
8. marts: 4,17/30
15. marts: 4,25/30
22. marts: 5,50/30
29. marts: 5,00/30
5. april: 4,50/30

501:

Spillerne er blevet bedt om at spille 10 legs uden modstander (eller mod det laveste niveau på en eventuel træningsapp). Herefter noteres spillerens gennemsnit samt gennemsnittet for de første ni pile. Her er det særligt statistikken for spillerens samlede gennemsnit (den blå linje), der er interessant, eftersom det i højere grad giver det fulde billede af spillerens niveau.

Gennemsnit første ni pile:
1. februar: 52,49
8. februar: 55,90
15. februar: 58,43
22. februar: 57,14
1. marts: 59,59
8. marts: 63,26
15. marts: 61,08
22. marts: 61,15
29. marts: 62,06
5. april: 63,81

Samlet gennemsnit:
1. februar: 44,46
8. februar: 44,75
15. februar: 49,51
22. februar: 46,57
1. marts: 46,67
8. marts: 49,42
15. marts: 50,46
22. marts: 47,81
29. marts: 51,61
5. april: 52,21


Læs også:

Dartnyheder.dk’s træningsprojekt

Nathan Aspinall topper tabellen efter første spillerunde

Gerwyn Price udelukket fra Premier League efter positiv coronatest

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*