Morten Thunø analyserer VM 2023: Peger på Danny Noppert som fræk outsider til VM-titlen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Sportskommentator og dartekspert hos Viaplay, Morten Thunø, peger på Danny Noppert som en fræk outsider til VM-titlen 2023.

Foruden at være en velkendt stemme på Viaplays håndboldudsendelser så er Morten Thunø også kendt som en velbevandret dartekspert. I den forbindelse vil Morten Thunø også sidde klar bag mikrofonen ved PDC’s verdensmesterskab i år, hvor han vil være en del af den danske kommentatorboks mellem den 27.-30. december.

I den anledning har vi på Dartnyheder.dk rakt ud efter Morten “Big Thuna” Thunø, for at høre om hans tanker forud for verdensmesterskabet der indledes torsdag den 15. december. Du finder kampprogrammet VM’s åbningsaften her.


Hvad er dit bedste minde fra PDC’s verdensmesterskab?

– Raymond van Barnevelds titel i 2007 var magisk. Det ser jeg ofte igen og igen. Det er en af de ting, der gør mig nostalgisk, når jeg tænker på den finale.

Hvis du var professionel dartspiller, hvad skulle så være dit nickname og din walk-on sang?

– BIG THUNA + L’AMOUR TOUJOURS MED GIGI D’AGOSTINO

Hvem betragter du som VM-favorit, og hvorfor?

– Michael van Gerwen er min favorit. Han er ved at finde den gamle MvG frem igen. Hans ukuelighed over for Josh Rock, da de spillede ved Grand Slam of Darts var et tydeligt tegn på, at han kan grave rigtig dybt, når det er nødvendigt. Der er så stadig udsving, men VM-formatet kan redde de udsving med sætspillet. Han er så stærk for tiden, og jeg ser ham vinde på ny. Han må også være ekstra sulten, da corona satte en stopper for ham ved seneste VM.

Hvilken kamp i første runde ser du mest frem til?

– Jeg glæder mig helt vildt til at se William O’Connor mod det stærke kvindelige talent Beau Greaves. Hun har demonstreret tårnhøjt niveau op til VM, og hvis hun kan spille uden destruerende nerver, så bliver O’Connor sat på en spændende prøve. Jeg er også spændt på, hvordan Ally Pally tager imod hende. Det nordamerikanske opgør mellem Matt Campbell og Danny Baggish bliver også en sjov kamp at se. Og en tredje kamp kunne være Karel Sedlacek mod Raymond Smith. Sidstnævnte kan checke vanvittigt godt ud. Det kan Sedlacek sådan set også, men Smith kom til fjerde runde sidste år via blandt andet en stærk checkout-procent. Her røg han ud til Mervyn King efter 4-3.

Hvis du skal pege på en ”fræk” outsider til VM-titlen, hvem vil du så pege på? Og hvorfor?

– Hvis jeg skal være rigtig fræk og gå lidt længere ned på listen, så kunne Danny Noppert være en kækt bud. Der er selvfølgelig ikke stor chance for, at Noppert vinder det hele, men han bliver bestemt ikke let at komme forbi, og han kan håndtere de store kampe på tv-scenen. Han har gennem en længere periode præsteret på et stabilt, godt niveau. Han vandt UK Open 2022 og er nået langt i flere store turneringer de seneste år.

Hvis du kun må pege på én spiller, hvem ser du så særligt frem til at følge ved VM 2023?

– Der er mange, men jeg peger et par særlige ud. Jeg er ligesom det meste af dartverdenen spændt på at se Josh Rock. Da han markerede sin ankomst på den store scene overfor Michael van Gerwen ved Grand Slam of Darts, så gippede det i mig. Det førte tankerne tilbage på MvG, da han startede med at udfordre Phil Taylor. Kan vi få en rivalisering, der kan kaste den slags kampe af sig, så har vi en masse godt i vente. Jeg er spændt på, om Raymond van Barneveld kan finde sit store spil frem igen. Kan han det, så kan han vinde Ally Pally og få dem i ryggen. Han er så populært et navn, og der er ikke noget som en arena, hvor Barney Army fylder det hele.

Hvilke 8 spillere tror du (på nuværende tidspunkt) bliver udtaget til Premier League 2023?

Gerwyn Price
Peter Wright
Michael van Gerwen
Michael Smith
Luke Humphries
Dirk van Duijvenbode
Rob Cross
Danny Noppert


Lyt til Dartnyheder.dk’s optakt til VM 2023:

Spotify

Apple Podcast

Google Podcast


Læs også:

Corey Cadby gør comeback: Deltager ved Q-School 2023

Plaisier og Greaves vandt World Masters – dansker nåede finalen i para-rækken

Gerwyn Price er klar til VM: Snitter 132,62 i opvisningskamp

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*