Michael van Gerwen lavede 9-darter og vandt Players Championship Finals

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Kieran Cleeves

Michael van Gerwen vandt søndag sin fjerde majortitel i 2022, da han besejrede Rob Cross i finalen ved Players Championship Finals.

Michael van Gerwen er nu for alvor tilbage som forhåndsfavorit forud for PDC’s verdensmesterskab, der begynder den 15. december.

Efter en fantastisk finale ved Players Championship Finals lykkedes det søndag den tredobbelte verdensmester at vinde sit syvende trofæ ved sæsonafslutningen på Players Championship-touren, da han besejrede Rob Cross i finalen med cifrene 11-6.

Allerede i finalens tredje legs brillerede ‘MVG’ ved at lave en 9-darter, inden han senere i kampen leverede en suveræn lukning på 170 for at spille sig foran 8-6. På dette tidspunkt havde Cross ellers netop misset to pile for at udligne til 7-7.

Se/gense Michael van Gerwens 9-darter ved Players Championship Finals:

Herfra gjorde 33-årige van Gerwen arbejdet færdigt, hvorefter han med tårer i øjnekrogen kunne løfte sit fjerde majortrofæ i 2022. Tidligere på sæsonen har hollænderen også vundet Premier League, World Matchplay og World Grand Prix. Herudover er det blevet til tre Europa Tour-sejre, to Players Championship-titler og en enkelt sejr på World Series-touren

Til trods for vinderchecken på 100.000 pund der overgår til PDC’s verdensrangliste, så vil Michael van Gerwen blot være tredjeseedet ved verdensmesterskabet. Førstepladsen på verdensranglisten indtages således fortsat af Gerwyn Price, der henviser den forsvarende verdensmester Peter Wright til andenpladsen.

Players Championship Finals var den sidste turnering forud for VM i Alexandra Palace. Lodtrækningen til verdensmesterskabet vil blive foretaget i aften klokken 19:30.

Se/gense højdepunkterne fra semifinalerne og finalen ved Players Championship Finals 2022:


Players Championship Finals 2022 – afgørende resultater
Søndag 27. november
Kvartfinaler
Jonny Clayton (96,17) 10-3 (90,58) Callan Rydz
Rob Cross (104,17) 10-3 (94,62) Dirk van Duijvenbode
Luke Humphries (102,85) 10-3 (94,72) Joe Cullen
Michael van Gerwen (100,75) 10-7 (95,30) Danny Noppert

Semifinaler
Rob Cross (97,83) 11-7 (93,86) Jonny Clayton
Michael van Gerwen (101,59) 11-5 (93,90) Luke Humphries

Final
Michael van Gerwen (99,92) 11-6 (100,33) Rob Cross


Læs også:

Vanvidspræstation sender Dirk van Duijvenbode videre ved Players Championship Finals

Flere store profiler er ude efter første runde af Players Championship Finals

Dartsporten vokser – også hos Viaplay

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*