Tæt på uovervindelige: Gerwyn Price lavede to 9-dartere og vandt tredje spillerunde i Premier League

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Michael Cooper/PDC

På en historisk aften i Belfast lavede Gerwyn Price intet mindre end to 9-dartere.

Gerwyn Price var tæt på uovervindelig, da han torsdag aften sikrede sig sejren i tredje runde af årets Premier League, hvor han i finalen besejrede James Wade 6-4.

Ikke nok med at ‘The Iceman’ leverede et tårnhøjt gennemsnit på 107,60 for hele aftenen, så lykkedes det ham også at lave hele to 9-dartere undervejs til den samlede sejr. Den første faldt i kampens femte leg i semifinalesejren på 6-5 over Michael van Gerwen, inden han i finalen lavede endnu en 9-darter mod James Wade i tredje leg i finalen. Inden da lagde verdensetteren ud med en 6-3 sejr over Michael Smith.

Selvom vi fortsat befinder os i februar, så er Gerwyn Price nu den eneste spiller i historien, der har lavet tre 9-dartere på TV i samme kalenderår. Den første blev leveret i VM-kvartfinalenederlaget mod Michael Smith den 1. januar. Herudover er det blot anden gang i historien, at en spiller laver to 9-dartere på TV samme dag. Første gang var Phil Taylor, der lavede to af slagsen Premier League-finalen i 2010.

Efter torsdagens samlede sejr rykker Gerwyn Price op som nummer to i den samlede stilling. Premier League-tabellen toppes således fortsat af Jonny Clayton, der ellers tabte første runde til James Wade.

Se/gense højdepunkterne fra Premier Leagues tredje spillerunde her:

Fjerde runde i Premier League spilles på torsdag den 3. marts. Der vil dermed ikke blive afholdt en Premier League-runde i næste uge.

Du kan se en oversigt over Premier League-tabellen og torsdagens resultater her nedenfor:


Premier League-tabellen efter tredje spillerunde 17. februar:

PlaceringSpillerPointLegscoreGennemsnit
1Jonny Clayton8+597,40
2Gerwyn Price7+595,94
3Peter Wright7+499,07
4James Wade5+193,68
5Michael van Gerwen4+3101,40
6Joe Cullen3-594,07
7Gary Anderson2-489,36
8Michael Smith0-992,26


Resultater – Premier League (tredje runde) 17. februar:
Kvartfinaler
Gerwyn Price (108,54) 6-3 (103,55) Michael Smith
Michael van Gerwen (91,06) 6-3 (91,88) Joe Cullen
Peter Wright (100,35) 6-4 (96,43) Gary Anderson
James Wade (93,13) 6-3 (94,45) Jonny Clayton

Semifinaler
Gerwyn Price (108,90) 6-5 (106,48) Michael van Gerwen
James Wade (102,81) 6-4 (105,20) Peter Wright

Finale
Gerwyn Price (105,32) 6-4 (99,91) James Wade


Læs også:

MVG svarer Gerwyn Price igen: ‘Han har for høje tanker om sig selv’

Syv danskere har tilmeldt sig weekendens Europa Tour-kvalifikationer

Joe Cullen satte ny rekord, da han sikrede sig karrierens sjette Players Championship-titel

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*