Johan Engström vandt første kvalifikationsturnering i Göteborg – Tom Veje Kristensen bedste dansker

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Europe

Svenske Johan Engström vandt fredagens kvalifikationsturnering til PDC’s Europa Tour. Tom Veje Kristensen spillede sig i semifinalen.

Med en finalesejr på 6-4 lykkedes det svenske Johan Engström at besejre landsmanden Daniel Larsson i PDC Nordic & Baltics kvalifikationsturnering til Austrian Dart Open. Dermed vil 45-årige Engström være blandt de 48 deltagere ved sæsonens fjerde Europa Tour, der indledes den 29. april.

Det bedste danske resultat blev leveret af Tom Veje Kristensen, der efter sejre over danske Brian Rohmann Andersen og litauiske Mindaugas Barauskas spillede sig i semifinalen. Her tabte Aros-spilleren dog 6-3 til Daniel Larsson.

I kvartfinalesejren over Mindaugas Barauskas leverede Tom Veje Kristensen i øvrigt en særdeles fornem præstation, da han noterede sig for sit højeste dokumenterede gennemsnit i karrieren på 88,17. Desværre formåede han ikke at finde samme form i semifinalen mod Daniel Larsson.

Netop Daniel Larsson var ellers tæt på at ryge ud allerede i første runde mod danske Niels Heinsøe. Heinsøe var således særdeles velspillende, og havde sågar en lille håndfuld matchpile mod svenskeren, men tabte alligevel kampen 6-5 med et gennemsnit på 86,50.

Også Andreas Toft Jørgensen tabte i første runde. Med et gennemsnit på 82,86 røg den 27-årige dansker ud med et nederlag på 6-3 til en velspillende Marko Kantele.

En anden dansk profil, Simon Bak, spillede sig efter en sejr over svenske Lennart Efraimsson i kvartfinalen, hvor han tabte 6-3 til Dennis Nilsson. Nilsson leverede her dagens højeste gennemsnit på hele 95,89.

Du kan danne dig et overblik over de afgørende resultater fra fredagens kvalifikationsturnering her nedenfor. Lørdag afholdes tre øvrige kvalifikationsturneringer, der kan følges live på DartConnect.


Afgørende resultater ved kvalifikationsturneringen til Austrian Darts Open
Kvartfinaler
Johan Engström (89,53) 6-3 (77,39) Björn Lejon
Dennis Nilsson (95,89) 6-3 (80,46) Simon Bak
Daniel Larsson (88,26) 6-4 (79,13) Oskar Lukasiak
Tom Veje Kristensen (88,17) 6-2 (79,93) Mindaugas Barauskas

Semifinaler
Johan Engström (89,36) 6-4 (80,42) Dennis Nilsson
Daniel Larsson (82,54) 6-3 (75,15) Tom Veje Kristensen

Finale
Johan Engström (83,53) 6-4 (80,74) Daniel Larsson


Læs også:

Syv danskere har tilmeldt sig weekendens Europa Tour-kvalifikationer

Tæt på uovervindelige: Gerwyn Price lavede to 9-dartere og vandt tredje spillerunde i Premier League

Sjællandsk dartklub indleder ny eliteturnering: ‘Ambitionerne er tårnhøje’

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*