Top 5: Danmarks største individuelle dartresultater

Per Skau er en af dansk darthistories største profiler, og er også med på listen over de største individuelle danske dartresultater i historien. Her ses han i duel med Eric Bristow ved BDO’s verdensmesterskab i 1993.

Selvom det efterhånden er en længere årrække siden, det senest lykkedes en dansker at sikre sig et internationalt topresultat i dartsporten, så er der alligevel flere højdepunkter at se tilbage på i den danske darthistorie.

Læs også: Top 15: Danmarkshistoriens største dartspillere – del 1/3

På den baggrund tager vi i denne artikel et kig ned i historiebøgerne, hvor vi har fundet de fem største individuelle danske dartresultater nogensinde. Præstationerne er bedømt ud fra flere parametre; heriblandt turneringens størrelse og prestige samt spillernes lodtrækning og præstationer frem mod deres endelige resultat. Artiklen er dog også skrevet i den kildekritiske erkendelse, at der kun i et begrænset omfang findes statistikker og beskrivelser af dartturneringers forløb, der ikke enten har været televiseret eller spillet i moderne tid, hvor teknologiske redskaber (såsom DartConnect) har gjort det væsentligt nemmere at kategorisere diverse præstationer.

Med det sagt, ønsker vi dig en god læselyst!

5) Per Laursen – Guld ved Welsh Open 2005 

Kun to gange er det lykkedes en dansker at vinde et kategori 1 stævne i WDF, og begge sejre er selvsagt med på denne liste.

WDF’s kategori 1 stævner (der i WDF’s opdaterede kategorisystem fra 2020 er omdøbt til et “guldstævne”) er kun overgået af en lille håndfuld majors, og sejren ved Welsh Open i 2005 står derfor tilbage som Per Laursens største individuelle turneringssejr i karrieren. Sejren bliver i den forbindelse ikke mindre imponerende set i lyset af turneringens efterfølgende vindere, der de næste tre år blev vundet af de senere verdensmestre Michael van Gerwen, Mark Webster og Gary Anderson.

Det eneste der afholder Per Laursens imponerende Welsh Open sejr fra at være placeret højere på denne liste, er det forhold, at den nu femdobbelte danske mester var begunstiget af en fornuftig lodtrækning, hvor han slap for at stå overfor nogle af de helt store navne. En af modstanderne undervejs var i øvrigt landsmanden Brian Buur (dengang Sørensen), der blev besejret i kvartfinalen, hvilket blev fulgt op af sejre over de to hollændere Niels de Ruiter og Kees Slokkers.

Per Laursens sejr ved Welsh Open er i øvrigt den seneste store individuelle danske sejr i internationale turneringer.

4) Troels Rusel – Sølv ved WDF’s verdensmesterskab 1993

Troels Rusel spillede sig i 1994 i kvartfinalen ved BDO’s verdensmesterskab. Her ses han besejre Alan Brown i første runde.

Det er aldrig lykkedes en dansker at vinde singlerækken ved hverken WDF’s europa- eller verdensmesterskab. I 1993 var dengang 29-årige Troels Rusel imidlertid særdeles tæt på at kunne lade sig krone som verdensmester, efter at have spillet sig hele vejen i finalen, hvor han sågar indledte kampen med en førring på 2-0 over Roland Scholten. Desværre formåede den høje hollænder, der sidenhen også vandt PDC’s UK Open, dog at vende opgøret på hovedet, og VM-finalen endte derfor med et dansk nederlag på 2-4.

En spøjs detalje ved Rusels VM-sølv er i øvrigt, at han kun blev udtaget som fjerdemand til det danske landshold i 1993. Det kvitterede han dog for, ved at besejre en række af datidens semi-prominente navne, heriblandt den senere dobbelte VM-finalist Ronnie Baxter, den belgiske mester Leo Laurens og waliseren Eric Burden, alt imens han også spillede sig i semifinalen i doublerækken, hvor han dannede makkerskab med Per Skau.

Læs også: Debat: Hvornår er man verdensmester?

Troels Rusels VM-finale skal ganske vist ses i lyset af, at 16 af dartsportens største stjerner var blevet udelukket fra alle WDF-turneringer, efter de året forinden havde oprettet et nyt dartforbund – det der i dag kendes som PDC. Udelukkelsen af spillere som Eric Bristow, John Lowe, Bob Anderson og Phil Taylor begunstigede selvsagt Troels Rusels VM-chancer, men det ændrer dog ikke på, at resultatet var yderst imponerende, og derfor også fortjener en plads på denne liste.

3) Per Laursen – Sølv ved WDF’s verdensmesterskab 2005

Der findes desværre kun få billeder fra WDF’s verdensmesterskab i 2005. Her ses Per Laursen til gengæld ved sin debut ved PDC’s verdensmesterskab i 2007.

12 år efter Troels Rusels nederlag til Roland Scholten havde Danmark igen en mand i finalen ved WDF’s verdensmesterskab. Desværre endte det dog nok engang med hollandsk sejr, idet upåagtede Dick van Dijk noget overraskende gik hele vejen og vandt den prestigefulde titel efter en sejr på 4-1.

Som nævnt indledningsvis i denne artikel, er det desværre først i nyere tid, at der for alvor er blevet skruet op for statistik og øget kildemateriale til beskrivelse af dartturneringers forløb. Det er derfor også svært at afgøre, hvilket af Troels Rusels og Per Laursens i forvejen historiske resultater, der bør vægtes højere end det andet.

Når valget alligevel falder på Per Laursens VM-resultat, så skyldes det i særdeleshed vejen dertil. For med sejre over Ulf Ceder, der ikke bør undervurderes, Gary Anderson og Mervyn King undervejs i turneringen, er det svært ikke at løfte øjenbrynene i rendyrket forbløffelse over, hvad Per Laursen var (og til tider fortsat er) i stand til, når topniveauet blev udfoldet.

Læs også: Top 15: Danmarkshistoriens største dartspillere – del 2/3

At Gary Anderson i 2005 ganske vist endnu ikke havde udviklet sig til den stjerne, der sidenhen løftede PDC’s VM-trofæ to år i træk, skal ikke gøre én blind for, at han allerede dengang var en respekteret topspiller. Derudover var Mervyn King på dette tidspunkt et af de absolut største navne i dartsporten.

Lige så imponerende Per Laursens VM-resultat er i sig selv, lige så ærgerligt er det, at han ikke fik gjort arbejdet færdigt. Særligt fordi Dick van Dijk havde en væsentligt nemmere vej til finalen, og derudover aldrig fik gjort noget større væsen sig i international sammenhæng.

2) Brian Buur – Guld ved British Open 2005

Brian Buurs suveræne sejr ved British Open banede vejen for hans anden VM-kvalifikation, hvor han i første runde desværre tabte til den regerende verdensmester Raymond van Barneveld.

2005 var et suverænt år for dansk dartport.

Foruden Per Laursens VM-finale og sejr ved Welsh Open, så lykkedes det i øvrigt også for Laursen og Brian Buur (dengang Sørensen) at spille sig i doublefinalen ved WDF’s verdensesterskab.

I sig selv imponerende resultater, men de bliver dog alle overgået af Brian Buurs historiske sejr ved British Open, der i dag særligt huskes for finalesejren over den dengang blot 16-årige (men ikke desto mindre BDO-dominerende) hollænder Michael van Gerwen, der vist ikke behøver yderligere præsentation.

Med et finalegennemsnit på 94,41 viste den nu 42-årige dansker, at karrierens største triumf ikke var en tilfældighed.

Kategorimæssigt var British Open ganske vist kategoriseret som et kategori 2-stævne, hvilket på den baggrund var overgået af Laursens sejr ved Welsh Open et par måneder tidligere. Målt på prestige, historik og tilmeldte spillere var Brian Buurs turneringssejr dog alligevel større, hvilket Per Laursen da også erkendte, da han deltog i Dartnyheder.dk’s podcast sidste år.

Foruden sejren over Michael van Gerwen besejrede Brian Buur også de to skottere Andy Murray og John Henderson forud for finalen.

1) Per Skau – Guld ved German Open 1994

Per Skau deltog seks gange ved BDO’s verdensmesterskab. Her ses han besejre den dobbelte VM-finalist Dave Whitcombe i første runde ved Lakeside i 1992.

Per Skaus historiske sejr ved German Open i 1994, der dengang var verdens største åbne dartturnering målt på antallet af deltagere, fuldender listen over de største individuelle danske turneringssejre nogensinde.

Havde enten Per Laursen eller Troels Rusel formået at vinde deres respektive VM-finaler, så havde de været selvskrevet til førstepladsen. Sådan gik det dog ikke, og når Per Laursens og Brian Buurs sejre ved henholdvis Welsh- og British Open rangerer under Per Skaus tyske triumf, så skyldes det for Per Laursens vedkommende, at han var begunstiget af en taknemmelig lodtrækning (turneringens prestige taget i betragtning), alt imens Brian Buur ganske vist besejrede Michael van Gerwen i finalen, men retfærdigvis også en ganske ung én af slagsen.

Væsentligt anderledes var forholdene for Per Skau, der få måneder forinden var placeret som nummer fem på BDO’s verdensrangliste. Den senere seksdobbelte danske mester måtte således blandt andet besejre den nyligt kårrede verdensmester, John Part, med de overbevisende cifre 2-0 i kampe (2-0, 2-0), i semifinalen, inden han i finalen leverede et for datiden suverænt gennemsnit på 94,68, da han besejrede den ligeledes velspillende waliser Sean Palfrey 3-0 (2-1, 2-0, 2-1), der selv endte kampen med et gennemsnit på 93,90.

Forud for de afgørende kampe havde Skau i øvrigt også besejret stabile Bob Taylor fra Skotland, inden han i kvartfinalen udspillede verdensranglistens nummer syv, Shayne Burgess.

Med blot fire tabte legs i sine sidste fire kampe var Per Skaus største sejr i karrieren også en særdeles overbevisende én af slagsen, og bør i den henseende også anerkendes som den største individuelle præstation i dansk dartsport nogensinde – man kan dog kun håbe på, at den en dag vil blive overgået.

Kunne du lide denne artikel? Hvis svaret er ja, så er vi sikre på, at du også vil synes om vores artikelserie om de 15 største dartspillere i Danmarks historie. Du kan begynde læsningen lige her.