I aften begynder Premier League – her er kampprogram og sendeplan

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/AP Photo/Kin Cheung

De to VM-finalister Luke Littler og Luke Humphries mødes traditionen tro i første runde af PDC’s Premier League.

I aften klokken 20 tages der hul på den 20. udgave af PDC’s Premier League. Det sker under samme format som ved de seneste to sæsoner, hvor turneringen består af otte spillere, og hvor hver af de 16 indledende spillerunder afvikles som separate turneringer. Resultaterne ved hver enkelt turnering giver så point til den samlede rangliste, hvoraf de fire bedste spillere kvalificerer sig til Premier Leagues finaleaften den 23. maj.

Det er med andre ord først om lidt under fire måneder, at Premier League-trofæet bliver løftet. Allerede nu er der dog på forhånd høje forventninger til den regerende verdensmester Luke Humphries, der allerede i sin første kamp som fast del af Premier League tørner sammen med VM-finalisten Luke Littler. Netop Luke Littler bliver også anset som en af de største titelkandidater hos bookmakerne, som også har gode øjne til den syvdobbelte vinder af turneringen Michael van Gerwen. I den modsatte ende af spektret er der til gengæld ikke meget opbakning til den dobbelte verdensmester Peter Wright, der spås en svær sæson.

Du kan danne dig det fulde overblik over første spillerunde i PDC’s Premier League 2024 her nedenfor. Kampprogrammet begynder torsdag aften klokken 20, og kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport. Du kan også lytte til Dartnyheder.dk’s optakt til Premier League og Masters 2024 på SpotifyApple Podcast og Google Podcast.


Premier League 2024 – første spillerunde
Torsdag 1. februar (20:00) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
Kvartfinaler

Peter Wright v Rob Cross
Gerwyn Price v Nathan Aspinall
Michael van Gerwen v Michael Smith
Luke Littler v Luke Humphries

Semifinaler
Wright/Cross v Price/Aspinall
Van Gerwen/Smith v Littler/Humphries

Finale
Wright/Cross/Price/Aspinall v Van Gerwen/Smith/Littler/Humphries


Læs også:

Disse spillere er udtaget til Premier League 2024

Sejrede på hjemmebane: Michael van Gerwen tog revanche mod Luke Littler

Podcast: Optakt til Premier League og Masters 2024


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*