I dag afgøres World Cup of Darts: Her er kampprogram og sendeplan

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Jonas Hunold/PDC

Gerwyn Price var som så ofte før i et forrygende spilhumør, da han og Jonny Clayton lørdag sendte Danmark ud af World Cup of Darts.

Det lykkedes ikke Vladimir Andersen og Benjamin Drue Reus at levere den ultimative overraskelse, da de to danskere lørdag aften tabte 8-2 til titelfavoritterne Gerwyn Price og Jonny Clayton fra Wales ved PDC’s landsholdsturnering World Cup of Darts.

Dermed indtager ‘The Iceman’ og ‘The Ferret’ altså fortsat favoritrollen forud for finaledagen i Frankfurt, hvor de største konkurrenter forventes at blive de firedobbelte World Cup-vindere fra England. England er i år repræsenteret af Michael Smith og Rob Cross, der lørdag besejrede Letland 8-4.

Sidste års vindere fra Australien, Damon Heta og Simon Whitlock, er også med blandt de sidste otte nationer, hvor de støder sammen med Dimitri Van den Bergh og Kim Huybrechts fra Belgien.

Netop Belgien formåede lettere overraskende at sende Holland ud af World Cup-turneringen, da de to stolte dartnationer krydsede klinger lørdag aften. Dermed er Danny Noppert og Dirk van Duijvenbode ude af hold-VM, og for første gang nogensinde må Holland erkende, at de tabte deres første kamp ved World Cup of Darts.

De øvrige tilbageværende nationer er fjerdeseedede Skotland, der i eftermiddagens kvartfinaleprogram møder et velspillende fransk landshold bestående af Thibault Tricole og Jacques Labre. Herudover er værtsnationen Tyskland også med blandt de sidste otte tilbageværende nationer, mens den sidste plads indtages af Sverige.

Du kan danne dig det fulde overblik over resultaterne af lørdagens 1/8-finaler her nedenfor. Længere nede finder du en oversigt over kampprogram og sendeplan for søndagens afgørende finalekampe.


World Cup of Darts 2023 – resultater
Lørdag 17. juni
Frankrig (83,43) 8-4 (75,99) Sydafrika
Sverige (91,44) 8-5 (87,66) Canada
Australien (89,60) 8-6 (85,65) Kroatien
Skotland (89,01) 8-5 (87,91) Filippinerne
Wales (99,97) 8-2 (82,27) Danmark
England (93,50) 8-4 (83,98) Letland
Belgien (92,13) 8-7 (93,20) Holland
Tyskland (87,31) 8-6 (89,67) Polen


World Cup of Darts 2023 – kampprogram
Søndag 18. juni

Eftermiddagsprogram (13:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv
Kvartfinaler
Wales v Sverige
Belgien v Australien
Skotland v Frankrig
England v Tyskland
Bedst af 15 legs

Aftensprogram (19:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv
Semifinaler
Wales/Sverige v Belgien/Australien
England/Tyskland v Skotland/Frankrig
Bedst of 15 legs

Finale
England/Tyskland/Skotland/Frankrig v Wales/Sverige/Belgien/Australien
Bedst af 19 legs


Læs også:

Eventyret er slut: Danmark ude af World Cup of Darts efter nederlag til mægtige Wales

Danmark fuldendte overraskelsen: Møder skrækmodstander i anden runde

Efter vanvidsdebut: ‘Det er den bedste kamp, jeg nogensinde har spillet’


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*