Danmarks målsætninger blev ikke indfriet ved EM i Spanien

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Danmark formåede ikke at indfri de målsætninger, der var fastsat forud for WDF’s Europe Cup i Spanien.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

Lørdagens finaleprogram ved WDF’s europamesterskaber for landshold bliver uden dansk deltagelse.

Det ville da også have været en overraskelse, hvis Danmark havde kæmpet med om medaljer ved Europe Cup i Spanien, men Dansk Dart Union må alligevel ærgre sig, eftersom man ikke formåede at indfri de målsætninger, der var sat forud for mesterskabet.

På Dansk Dart Unions hjemmeside kan man således læse, at herrelandsholdet havde en EM-målsætning om en samlet placering blandt de 9-16 bedste hold samt en kvartfinale i enten holdkampen, double- eller singlerækken, alt imens damelandsholdets målsætning var en kvartfinale i holdkampen samt en semifinale i enten double- eller singlerækken.

På tværs af de to landshold lykkedes det dog ikke at spille sig i en kvartfinale i nogle af disciplinerne. Det danske herrelandshold ender i øvrigt som nummer 17 ud af samtlige 41 deltagende nationer, mens damelandsholdet slutter som nummer 10 ud af 35 deltagende landshold.

Benjamin Drue Reus og Simon Bak blandt de sidste 64

Fredagens kampe gik da heller ikke helt, som Danmark på forhånd ville have håbet på. For herrernes vedkommende var der singlekampe på programmet, og her startede det med et overraskende nederlag for alderspræsidenten Ulrich Meyn, der slet ikke fandt rytmen i sin indledende kamp mod Mark Vanables fra Isle of Man. Men et gennemsnit lige under 67 var Meyn således langt fra sit sædvanlige niveau.

De tre øvrige danske herrespillere, Andreas Toft Jørgensen, Simon Bak og Benjamin Drue Reus var alle oversiddere i første runde, og skulle derfor først i aktion blandt de sidste 128 spillere. Her tabte Andreas Toft Jørgensen, til trods for et flot gennemsnit på 81,24, 2-4 til tjekkiske Vitezslav Sedlák, mens både Benjamin Drue Reus og Simon Bak avancerede med sejre på 4-2 over henholdsvis Markus Straub fra Østrig og Josep Arimany fra Catalonien.

Blandt de sidste 64 sluttede den danske herredeltagelse så brat, da både 23-årige Reus og 27-årige Bak tabte med cifrene 2-4 til Stefan Bellmont fra Schweiz og Robert Nelson fra Isle of Man.

I sidste ende var det overraskende Temmu Harju fra Finland og Jacques Labre fra Frankrig, der spillede sig i herrernes singlefinale. Finalen spilles senere i dag.

Stærk dansk start hos damerne 

For damelandsholdets vedkommende var det doubledisciplinen, der skulle udkæmpes i løbet af fredagen. Her formåede begge danske doublekonstellationer bestående af henholdsvis Michelle Merlit/Henriette Honoré og Janni Larsen/Merete Kjær at vinde deres respektive åbningskamp. Særligt Janni Larsen og Merete Kjær viste fornemme takter fra start, da de med et gennemsnit på 71,57 besejrede et kroatisk mandskab 4-0. De to danskere lukkede deres legs i imponerende 26, 25, 16 og 17 dart.

Rundens efter gik gassen så af ballonen for Larsen og Kjær der tabte 1-4 til Sari Nikula og Kirsi Viinikainen fra Finland. Til gengæld sejrede Merlit og Honoré 4-2 over Aleksandra Grzesik-Zylka og Aleksandra Bialecka fra Polen.

Blandt de sidste 16 sluttede så endegyldigt den danske deltagelse ved EM 2022, da Merlit og Honoré led et nederlag på 2-4 til et velspillende hollandsk landshold bestående af Anca Zijlstra og Lerena Rietbergen.

De afgørende finalekampe ved WDF Europe Cup 2022 bliver spillet fra klokken 10:30 lørdag formiddag og kan følges på DartConnect eller streames på Twitch.


Oversigt over Danmarks resultater ved WDF’s Europe Cup 2022
Fredag 30. september
Herrelandsholdet

Single
Sidste 256:
Andreas Toft Jørgensen BYE
Benjamin Drue Reus BYE
Simon Bak BYE
Ulrich Meyn (66,77) 2-4 (62,05) Mark Vanables (Isle of Man)

Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (81,24) 2-4 (77,64) Vitezslav Sedlák (Tjekkiet)
Benjamin Drue Reus (74,39) 4-2 (66,08) Markus Straub (Østrig)
Simon Bak (77,41) 4-2 (70,61) Josep Arimany (Catalonien)

Sidste 64:
Benjamin Drue Reus (73,54) 2-4 (80,78) Stefan Bellmont (Schweiz)
Simon Bak (77,34) 2-4 (80,61) Robert Nelson (Isle of Man)

Damelandsholdet
Double
Sidste 64:
Michelle Merlit/Henriette Honoré (51,88) 4-2 (45,63) Svenhvít Hammer/Árdís Sif Gudjónsdóttir (Island)
Janni Larsen/Merete Kjær (71,57) 4-0 (52,67) Martina Sulovská/Lucia Jankovská (Kroatien)

Sidste 32:
Michelle Merlit/Henriette Honoré (58,40) 4-2 (55,32) Aleksandra Grzesik-Zylka/Aleksandra Bialecka (Polen)
Janni Larsen/Merete Kjær (51,55) 1-4 (56,36) Sari Nikula/Kirsi Viinikainen (Finland)

Sidste 16:
Michelle Merlit/Henriette Honoré (58,03) 2-4 (68,48) Anca Zijlstra/Lerena Rietbergen (Holland)


Læs også:

Overraskende dansk sejr i doublerækken var højdepunktet på andendagen ved WDF’s Europe Cup

Flot dansk start på europamesterskaberne i Spanien

Podcast: Optakt til World Grand Prix 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*