Stephen Bunting brød forbandelsen: Sendte favoritten ud af årets første Europa Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Jonas Hunold/PDC Europe

Efter 10 nederlag i træk lykkedes det lørdag aften Stephen Bunting at besejre den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen ved Europa Tour-turneringen Baltic Sea Darts Open.

For første gang nogensinde har Michael van Gerwen tabt sin første kamp ved årets første Europa Tour. I årene 2012-2022 spillede den tredobbelte verdensmester sig som minimum videre til tredje runde, men lørdag aften led den statistik et knæk, eftersom ‘MvG’ tabte sin indledende kamp i anden runde til den tidligere Lakeside-vinder Stephen Bunting.

‘The Bullet’ leverede en stærkt præstation, da han med et gennemsnit på 96,92 sendte Michael van Gerwen ud af Baltic Sea Darts Masters. Stephen Bunting satte samtidig en prop i sin dårlige stime, efter at den 37-årige englænder havde tabt sine seneste 10 indbyrdes kampe til den hollandske stjerne. Sidste gang Stephen Bunting besejrede Michael van Gerwen var helt tilbage i marts 2016.

Stephen Bunting kan nu se frem til et opgør mod Jonny Clayton i tredje runde ved Europa Tour-turneringen i Kiel. Jonny Clayton avancerede selv videre fra anden runde efter en 6-1 sejr over Ted Evetts.

Skadet Michael Smith nægter at trække sig

Michael van Gerwens exit betyder, at kun tre af verdensranglistens top fire er med videre til finaledagen i Wunderino Arena. Det gælder blandt andet verdensranglistens nummer et, Michael Smith, der til trods for en skade i håndledet formåede at besejre hjemmebanehåbet Niko Springer 6-4. I et interview med Dartnyheder.dk fortalte verdensmesteren, at han ikke ved, hvad der er årsag til skaden, men at han nægter at trække sig.

Også Peter Wright og Gerwyn Price er videre blandt de sidste 16, efter de hver især besejrede henholdsvis James Wade 6-3 og Graham Usher 6-2. Særligt Gerwyn Price var særdeles overbevisende i sin sejr, da han noterede sig for turneringens foreløbigt højeste gennemsnit på hele 109,07.

Mens Michael Smith søndag møder hollandske Dirk van Duijvenbode, så skal Peter Wright i aktion mod Keegan Brown. I eftermiddagens sidste kamp vil Gerwyn Price forsøge at fortsætte de gode takter mod Dave Chisnall.

Du finder hele kampprogrammet for finaledagen ved Baltic Sea Darts Open længere nede i artiklen. Her finder du også en oversigt over resultaterne af lørdagens kampe.

Alle kampe på PDC’s Europa Tour kan ses live på Viaplay og PDC.tv.


Baltic Sea Darts Open – resultater
Lørdag 25. februar
Anden runde

Ryan Searle (95,48) 6-1 (90,19) Mario Vandenbogaerde
Martijn Dragt (88,29) 6-5 (93,82) Rob Cross
Dave Chisnall (100,75) 6-2 (94,93) Lewy Williams
Dimitri Van den Bergh (97,77) 6-3 (96,96) Ritchie Edhouse
Joe Cullen (95,94) 6-4 (98,43) Arron Monk
Damon Heta (101,53) 6-2 (91,76) Bradley Brooks
Keegan Brown (89,78) 6-3 (89,78) Danny Noppert
Dirk van Duijvenbode (88,36) 6-3 (87,55) Richard Veenstra
Steve Beaton (92,53) 6-5 (92,30) Nathan Aspinall
Jonny Clayton (97,10) 6-1 (88,31) Ted Evetts
Gerwyn Price (109,07) 6-2 (88,98) Graham Usher
Luke Humphries (98,80) 6-1 (92,83) Daryl Gurney
Michael Smith (93,62) 6-4 (88,12) Niko Springer
Peter Wright (96,60) 6-3 (94,59) James Wade
Stephen Bunting (96,92) 6-4 (98,31) Michael van Gerwen
Martin Schindler (98,14) 6-4 (94,00) Lukas Wenig


Baltic Sea Darts Open – kampprogram
Søndag 26. februar
Tredje runde
Eftermiddagsprogram (13:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv

Luke Humphries v Dimitri Van den Bergh
Michael Smith v Dirk van Duijvenbode
Martijn Dragt v Ryan Searle
Peter Wright v Keegan Brown
Stephen Bunting v Jonny Clayton
Steve Beaton v Joe Cullen
Damon Heta v Martin Schindler
Dave Chisnall v Gerwyn Price

Aftensprogram (19:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale


Læs også:

Efter pragtpræstation: Steve Beaton er videre til anden runde ved Baltic Sea Darts Open

Tysk stortalent med overraskende sejr ved Baltic Sea Darts Open

Premier League: MvG overtager førstepladsen efter sejr i Dublin – Peter Wrights krise fortsætter

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*