Efter vild kvartfinalesejr: Gerwyn Price er igen nummer et på verdensranglisten

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Taylor Lanning/PDC

Gerwyn Price er tilbage som nummer et på PDC’s verdensrangliste, efter han fredag besejrede José de Sousa i kvartfinalen ved World Matchplay.

Fra januar 2021 frem til marts i år var Gerwyn Price nummer et på PDC’s verdensrangliste. Siden da har den nuværende verdensmester, Peter Wright, indtaget førstepladsen på verdensranglisten, men det vil der igen blive lavet om på, når det igangværende World Matchplay bliver afgjort søndag aften.

Fredag lykkedes det nemlig 37-årige Gerwyn Price at spille sig i sin første semifinale ved World Matchplay nogensinde, og det resultat er nok til, at waliseren overtager førstepladsen på PDC’s såkaldte “Order of Merit”. Det sker uanset hvordan de øvrige resultater gebærder sig i Winter Gardens i engelske Blackpool.

‘The Iceman’ kan se frem til et semifinaleopgør mod hollandske Danny Noppert, efter Price fredag aften besejrede José de Sousa 16-14. Det skete med turneringens foreløbigt højeste gennemsnit på hele 104,64.

UK Open-vinderen Danny Noppert gik også videre til semifinalerne fredag aften, da han besejrede landsmanden Dirk van Duijvenbode 16-11. Duijvenbode var ellers selv foran 8-7 undervejs i opgøret, men herfra løftede Noppert niveauet gevaldigt, og satte sig totalt på kampen.

Semifinalerne ved World Matchplay spilles lørdag aften fra klokken 21. Mens Gerwyn Price og Danny Noppert støder sammen i aftenens første semifinale, så skal Michael van Gerwen og Dimitri Van den Bergh i ilden umiddelbart herefter.

Semifinalerne vil kunne ses live på PDC.tv og Viaplay. TV3 Sport sender kampene forskudt fra klokken o0:15 natten til søndag.


World Matchplay – resultater
Fredag 22. juli

2x Kvartfinaler 
Dirk van Duijvenbode (97,45) 11-16 (97,38) Danny Noppert
Gerwyn Price (194,64) 16-14 (97,98) José de Sousa

Se/gense højdepunkterne fra fredagens kvartfinaler ved World Matchplay:


World Matchplay – kampprogram
Lørdag 23. juli – kan ses live på PDC.tv og Viaplay fra klokken 21.

2x Semifinaler
Gerwyn Price v Danny Noppert
Michael van Gerwen v Dimitri Van den Bergh


Læs også:

Efter to fantastiske kvartfinaler: Dimitri Van den Bergh og Michael van Gerwen er videre til semifinalerne ved World Matchplay

Så høje er præmiepengene ved World Matchplay

MVG svarer Gerwyn Price igen: ‘Han har for høje tanker om sig selv’

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*