Oversigt: Sådan følger du det danske landshold ved Nordic Cup i Malmø

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Europe/Kais Bodensieck

Per Laursen er blandt de spillere, der i de kommende dage trækker i den rød-hvide landsholdstrøje ved Nordic Cup i Sverige.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Fra torsdag til lørdag deltager det danske herre-og damelandshold ved de nordiske mesterskaber i Malmø i Sverige. Her vil de otte herrespillere og fire damespillere skulle prøve kræfter mod landsholdene fra Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne. Du kan i den sammenhæng læse mere om, hvem der er udtaget til de enkelte landshold her.

Mens der ved de nordiske mesterskaber vil blive spillet både single, double og holdkamp, så vil der søndag også blive afholdt endnu en singleturnering kaldet “Nordic Cup Open”. Nordic Cup Open er en turnering, hvor spillere fra alle de nordiske lande kan deltage, også selvom de ikke er udtaget til deres respektive landshold.

Det svenske dartforbund oplyser i en mail til Dartnyheder.dk, at samtlige kampe ved Nordic Cup og Nordic Cup Open vil kunne følges på DartConnect. Herudover vil lørdagens finalekampe ved Nordic Cup kunne streames på det svanske dartforbunds YouTube-kanal.

Her nedenfor kan du danne dit et overblik over kampprogrammet ved Nordic Cup og Nordic Cup Open. Lodtrækningerne til turneringerne er endnu ikke offentliggjort.


Program for Nordic Cup 2022:

Torsdag 26. maj
9.00-13:00 Damedouble og herredouble
13:00-14:00 Pause
14.00-15:30 Damedoubler (frem til finalerne) herredoubler (frem til finalerne)
15.30-19:30 Damesingle og herresingle (frem til kvartfinalerne)

Fredag 27. maj
9.00-11:00 Damesingle og herredingle (frem til finalerne)
11.00-13:00 Dame holdkamp og herre holdkamp
13.00-14:00 Pause
14.00-19:30 Dame holdkamp (frem til finalerne) herre holdkamp (frem til finalerne)

Lørdag 28. maj
11.00-13.00
Dame doublefinale (på streamingbanen)
Herre doublefinale (på streamingbanen)

14.00-19:00
Dame singlefinale (på streamingbanen)
Herre singlefinale (på streamingbanen)
Dame holdkampfinale (på streamingbanen)
Herre holdkampfinale (på streamingbanen)

Søndag 29. maj
Nordic Cup Open


Læs også:

Oversigt: Her er alle landsholdstrupperne ved Nordic Cup

PDC bekræfter: Her er det danske landshold ved World Cup of Darts

To danskere spillede sig i semifinalen i Litauen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*