Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 5/13

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Mellem den 1. februar frem til den 3. maj kører Dartnyheder.dk et 13 ugers træningsprogram med fire frivillige spillere. Læs her om spillernes resultater efter de første fem uger af træningsprojektet.

Fra den 1. februar frem til den 3. maj vil man her på Dartnyheder.dk kunne følge udviklingen hos fire spillere, der frivilligt deltager i et 13 ugers langt træningsforløb.

Træningsforløbet er ledet af Daniel Tyge Thybøl, der undervejs i projektet bidrager med træningsprogrammer og teknisk analyse til spillerne.

Hver mandag vil spillernes profiler blive opdateret med deres seneste træningsresultater og ugentlige træningsindsats, hvilket betyder, at man får muligheden for et indgående indblik i spillernes udvikling.

Her nedenfor kan du danne dig et overblik over spillernes samlede udvikling, alt imens du også har mulighed for at gå ind på spillernes individuelle profiler, hvor du kan se deres individuelle udvikling efter den anden uge af træningsprojektet.


Spillerprofiler:

Andreas Nordmark Eriksen

Frank Enemark

René Helmer Nielsen

Søren Thygesen


Daniel Thybøls kommentarer til femte uge af træningsprojektet:

– Det er svært ikke at være tilfreds, efter at have set spillernes resultater af ugens statistikøvelser. Resultaterne minder faktisk meget om resultaterne fra uge to, i den forstand at de er så gode, at de bliver svære at gentage lige foreløbig. Særligt resultaterne af doubleøvelsen, har været helt ekstraordinære. Derfor er det vigtigt, at spillerne er bevidste om, at de i næste gennemgang af statistikøvelserne ikke må have en forventning om, at de kan gentage resultaterne fra i søndags, for der ramte de virkelig et højt niveau.

– Spillernes samlede gennemsnit i de tre statistikøvelser er i den sammenhæng i høj grad præget af, at særligt René og Andreas virkelig ramte et højt niveau, alt imens Søren bare fortsætter sin stabile, kontinuerlige udvikling. Det er virkelig flot, og jeg er virkelig begejstret over resultaterne.

– Dermed sagt, skal det dog ikke være nogen hemmelighed, at Frank har haft en svær træningsuge, hvor han er ramt ind i et af de formdyk, som alle dartspillere bliver ramt af fra tid til anden. Formdykket lader til at være et resultat af, at vi har haft for stort et fokus på Franks kast. I den kommende træningsuge har vi derfor fokus på, at Frank skal have rytmen tilbage i sit spil, og derfor er træningsøvelserne indrettet efter, at der ikke er så stort fokus på scorer og resultater. Heldigvis er Frank meget afklaret som dartspiller, og derfor er jeg ikke nervøs for, at formdykket bliver en længerevarende proces, men at en ny optur venter lige rundt om hjørnet, hvis blot Frank fastholder sin tålmodighed. Det er jeg med andre ord ikke så nervøs for, men det er vigtigt, at vi ikke lader forventningerne blive for store i denne uge, for det kan godt risikere at give bagslag. I øvrigt satte Frank, til trods for sit umiddelbare formdyk, alligevel foreløbig rekord i sin triple-øvelse, hvilket jeg synes, er grundlag for optimisme.


Spillernes samlede udvikling

Her nedenfor har du mulighed for at se gennemsnittet for de fire spilleres samlede udvikling. Spillerne skal hver søndag gennemføre tre forskellige statistikøvelser, hvilket markerer kulminationen på spillernes ugentlige træning. Øvelserne laves for at kunne måle spillernes progression.

I femte uge af træningsprojektet har de fire spillere i gennemsnit trænet 10 timer og 5 minutter.

Doubler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både double 20, double 18, double 16 og double 12. Hver spiller har således kastet i alt 120 pile efter fire forskellige doubler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i doubleøvelsen:

1. februar: 3,94/30
8. februar: 5,44/30
15. februar: 4,38/30
22. februar: 4,88/30
1. marts: 5,06/30
8. marts: 6,25/30

Tripler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både triple 20, triple 19 og triple 18. Hver spiller har således kastet i alt 90 pile efter tre forskellige tripler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i tripleøvelsen:

1. februar: 3,33/30
8. februar: 3,33/30
15. februar: 5,11/30
22. februar: 4,33/30
1. marts: 4,17/30
8. marts: 4,17/30

501:

Spillerne er blevet bedt om at spille 10 legs uden modstander (eller mod det laveste niveau på en eventuel træningsapp). Herefter noteres spillerens gennemsnit samt gennemsnittet for de første ni pile. Her er det særligt statistikken for spillerens samlede gennemsnit (den blå linje), der er interessant, eftersom det i højere grad giver det fulde billede af spillerens niveau.

Gennemsnit første ni pile:
1. februar: 52,49
8. februar: 55,90
15. februar: 58,43
22. februar: 57,14
1. marts: 59,59
8. marts: 63,26

Samlet gennemsnit:
1. februar: 44,46
8. februar: 44,75
15. februar: 49,51
22. februar: 46,57
1. marts: 46,67
8. marts: 49,42


Læs også:

Dartnyheder.dk’s træningsprojekt

Efter magtdemonstration: James Wade vandt UK Open for tredje gang i karrieren

Premier League datoerne er offentliggjort – kommer til at starte uden publikum

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*