World Cup-duo spiller sig i top fire på Søren Søgaard-ranglisten

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Daniel Tyge Thybøl

Niels Heinsøe rykker seks placeringer frem som nummer tre på den opdaterede Søren Søgaard-rangliste.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Til trods for to nederlag i den seneste turneringsrunde, så er Fluens 25-årige Simon Bak fortsat nummer et på Søren Søgaard-ranglisten. Efter den nyeste opdatering af ranglisten henviser den unge profil dermed fortsat Aabenraas bruttolandsholdsspiller Niels-Jørgen Hansen til andenpladsen.

Mens der dermed ikke er sket nogen forskydninger i top to på Søren Søgaard-ranglisten, så er der adskillige forandringer på ranglistens efterfølgende placeringer.

World Cup-duo i top fire

Mest bemærkelsesværdigt er det, at Niels Heinsøe og Per Laursen, der i den kommende weekend skal repræsentere Danmark ved World Cup of Darts, rykker op som henholdsvis nummer tre og fire på ranglisten, hvilket alt andet lige indikerer, at de to landsholdsspillere er i god form forud for deres kamp mod New Zealand.

Mens Niels Heinsøe rykker seks placeringer frem siden den seneste opdatering af ranglisten, så rykker Per Laursen direkte ind på fjerdepladsen, efter han i lørdags fik sæsondebut i DDU’s løbende turnering.


Hvad er Søren Søgaard-ranglisten?
Søren Søgaard-Ranglisten, der foreløbigt tæller 1678 dartspillere, er udarbejdet af Martin Hawkins, og tager højde for alle spillere i den løbende turnering i Dansk Dart Union. Spillernes rating er baseret på en kombination af hvor mange kampe og legs de respektive spillere vinder og taber, samt hvor mange pile spillerne bruger på at vinde deres legs. Derudover indeholder ranglisten en algoritme, der forsøger at udligne forskellene mellem hvilke rækker de respektive spillere spiller i.


Jysk dominans

Tager man et kig på de resterende placeringer i top 10, så er der kun en enkelt sjællænder, der har sneget sig med ind i toppen af ranglisten. Der er her tale om Studsens Patrick Heinsøe, der til trods for at falde fire placeringer siden den seneste opdatering fortsat kan prale af en fornem syvendeplads.

Foran Patrick Heinsøe finder man i øvrigt Aabenraas Daniel Vogt, der henviser Kælderens Anders Zaar til sjettepladsen.

De øvrige placeringer i top 10 indtages af Dennis Lindskjold, Glenn Honoré og Michael T. Ladefoged. Dermed ryger Aalborg-duoen bestående af Steen Lysen og Teitur Thorleifsson samt Pottens Nicolai Rasmussen alle ud af de fine selskab. De er nu placeret som henholdsvis nummer 18, 28 og 26.

Du kan se top 16 på den opdaterede Søren Søgaard-rangliste her nedenfor. Den fulde rangliste med alle 1.678 spillere bliver senere i dag offentligt på Dartistik.


Top 16 på Søren Søgaard-ranglisten (november 2020)

Kilde: Dartistik/Martin Hawkins

Læs også:
Niels Heinsøe og Per Laursen udtrykker optimisme forud for World Cup of Darts
Rundens hold i 1. division (fjerde spillerunde)
Oversigt: Alle 180’ere i 1. division (efter fjerde spillerunde)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*