11 spillere trækker sig fra Autumn Series

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Kyle Anderson er blandt de 11 spillere, der har valgt at trække sig fra PDC’s Autumn Series.

I mandags kom det frem, at verdensranglistens nummer ni, Gary Anderson, har valgt at melde afbud til PDC’s Autumn Series, der begynder nu på lørdag. Autumn Series indebærer, at der afholdes fem Players Championship turneringer mellem lørdag den 12. september til onsdag den 16. september.

Men den dobbelte verdensmester er dog langt fra den eneste, der har valgt at melde afbud. I alt har 11 ud af PDC’s 128 Tour Card-holdere, der er de eneste spilleberettigede ved Autumn Series, valgt ikke at deltage.

Foruden Gary Anderson har også Kyle Anderson (46), Cristo Reyes (47), Simon Stevenson (66), Jonathan Worsley (93), Mike van Duivenbode (102), Martin Atkins (109), Ciaran Teehan (112), Wesley Harms (113),  Darren Penhall (122) og Michael Barnard (125) valgt at melde afbud. Spillernes placering på verdensranglisten er angivet i parantes.

Læs også: Kyle Anderson sensationel vinder af Auckland Darts Masters

Dartnyheder.dk har ikke kunnet få oplyst, hvad der ligger til grund for de respektive afbud, andet end at Mike van Duivenbode tilbage i august meddelte, at han har i sinde at tage en længere pause fra sporten.

Artiklen fortsætter under nedenstående tweet

De 11 Tour Card holderes afbud betyder ikke, at der kun vil være 117 spillere med ved Autumn Series, der spilles i Tyskland. De 11 højst placerede spillere på PDC’s Challenge Tour rangliste har i stedet fået tilbuddet om at deltage. Flere af disse spillere har dog også takket nej, hvilket har resultateret i, at PDC har tilbudt de spillere, der befinder sig lige udenfor top 11 at overtage de andres plads.

Blandt de deltagende Challenge Tour spillere kan blandt andet nævnes den tidligere BDO-verdensmester Scott Mitchell, semifinalist ved UK Open 2015, Andrew Gilding, samt vinderen af Denmark Masters i 2019, belgiske Brian Raman.

Autumn Series begynder, som nævnt, nu på lørdag. Herfra spilles der en Players Championship turnering hver dag frem til onsdag – formatet er med andre ord præcis det samme som ved Summer Series. Den eneste forskel er, at turneringen afholdes i Tyskland. De respektive Players Championship turneringer starter derfor i stedet klokken 12 dansk tid og kan som altid ses live på PDC.tv.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*