Optakt: Premier League – kommer van Gerwen tilbage på sporet?

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC

Efter kampene igår er det igen tid til Premier League. Og denne gang er den hollandske klassiker på programmet.

Michael van Gerwen måtte igår se sig slået af Peter Wright. Dermed måtte den hollandske verden verdensetter tilføje sit andet nederlag til denne sæsons Premier League.

Ligeledes måtte Michael Smith se sig slået af sin tidligere mentor, Gary Anderson, som i det hele taget havde en god aften, da han senere slog Rob Cross. Rob Cross’ aften var dog ikke helt skidt, da han havde slået Daryl Gurney med 7-4 tidligere på aftenen.

Sidst men ikke mindst blev det også til en sejr på 7-3 for Raymond van Barneveld mod Simon Whitlock.

Nu er det så blevet torsdag og derfor skal de alle i kamp igen. Aftenens helt store begivenhed må siges at være den hollandske klassiker mellem Michael van Gerwen og Raymond van Barneveld. Men der er bestemt også andre store kampe i aften.

Simon Whitlock v Michael Smith [1: 3.40 x: 4.50 2: 1.83]

Simon Whitlock har ikke haft det nemt på det sidste. Grundet sygdom måtte australieren trække sig fra German Darts Open i sidste weekend. Derfor havde han ikke fået den bedste optakt til gårsdagens kamp, hvor han bestemt ikke spillede til sit sædvanlige niveau. Nu skal han så forsøge at vende formen mod Michael Smith, som også er gået ned i kadence siden turneringens start. Michael Smith virker dog som den stærkeste for tiden.

Bud på kampen: Michael Smith vinder 7-4

[poll id=”87″]

Daryl Gurney v Gary Anderson [1: 4.00 x: 5.00 2: 1.61]

Daryl Gurney render i aften ind i Gary Anderson, som beskrevet længere oppe, er i en super form for tiden. Derfor må det være en Daryl Gurney med ryggen mod muren. Nordireren virker også noget slingrende for tiden, så man forstår, at bookmakerne har Anderson som så stor favorit.

Bud på kampen: Gary Anderson vinder 7-3

[poll id=”88″]

Rob Cross v Peter Wright [1: 2.00 x: 4.33 2: 3.00]

Et spændende opgør. Rob Cross spiller fin dart for tiden, omend han ikke helt rammer topniveauet for tiden. Til gengæld virker Peter Wright som en mand, som virkelig har fået gang i sit spil her i 2018. Peter Wright havde således en imponerende lukkeprocent på 70 igår mod Michael van Gerwen. Denne kamp kunne sagtens blive en neglebidder.

Bud på kampen: Peter Wright vinder 7-5

[poll id=”89″]

Michael van Gerwen v Raymond van Barneveld [1: 1.30 x: 6.50 2: 7.00]

Raymond van Barneveld vandt endelig en kamp igen igår, i dette års Premier League. Hollænderen har ikke haft det nemt i denne turnering og det får han heller ikke i aften. Det er yderst sjældent, at Michael van Gerwen taber to kampe i streg og så var det heller ikke fordi, at han spillede forfærdeligt i går. Mon ikke MvG kommer tilbage på sporet.

Bud på kampen: Michael van Gerwen vinder 7-3

[poll id=”90″]

Daryl Gurney v Simon Whitlock [1: 1.80 x: 4.50 2: 3.50]

Aftenens sidste kamp står mellem disse to herrer. De to spillere fik en uafgjort med hjem fra deres seneste kamp og kampen i aften lugter langt væk af samme resultat. Ingen af de to spiller fantastisk dart for tiden, så det er svært at se, hvem der skulle kunne lave hullet i aftenens kamp.

Bud på kampen: 6-6

[poll id=”91″]

Premier League

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*