I dag begynder German Darts Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Raghavan Venugopal www.Photosport.nz

James Wade var i forrygende form, da han i sidste weekend spillede sig frem til semifinalen ved årets første Europa Tour.

For andet år i træk afvikles German Darts Grand Prix som led i den prestigefyldte Europa Tour. Michael van Gerwen, som i sidste weekend vandt årets første ud af 12 Europa Tour turneringer, er forsvarende vinder af turneringen, idet han sidste år besejrede Rob Cross 6-3 i en yderst velspillet finale, hvor ‘MVG’ endte kampen med et gennemsnit på 111.

Igen i år vil Michael van Gerwen være storfavorit til den samlede sejr, men han vil få kamp til stregen, når spillere som Peter Wright, Rob Cross, Michael Smith og formstærke James Wade ligeledes vil kæmpe med om titlen. Gary Anderson har valgt ikke at stille op til turneringen, alt imens Raymond van Barneveld ikke formåede at kvalificere sig.

I den mindre prominente afdeling af deltagerlisten vil lettiske Madars Razma, som repræsentant for PDC Nordic & Baltic, lørdag aften deltage ved karrierens anden Europa Tour, når han klokken 19:15 møder verdensranglistens nummer ni, føromtalte James Wade.

En anden spiller der lørdag gør comeback til Europa Touren er den 24-årige østriger Rowby John Rodriquez, som med et godt resultat kan forsøge at kickstarte sin karriere efter en middelmådig 2017-sæson, når han i lørdagens anden kamp møder hjemmebanehåbet Max Hopp.

Lørdagens fulde kampprogram kan ses her nedenfor. Europa Tour ranglistens top 16 indtræder først i turneringen i anden runde, når de møder vinderne af lørdagens indspilskampe.

Alle kampe spilles bedst af 11 legs og kan ses live på PDC.tv.

Lørdag 31. marts
Første runde (13:00)
Luke Humphries v William O’Connor
Rowby-John Rodriguez v Max Hopp
Danny Noppert v Krzysztof Ratajski
Nathan Aspinall v Steve Lennon
Maik Langendorf v Keegan Brown
Ryan Meikle v Scott Taylor
Steve West v Paul Rowley
Darren Webster v Jan Dekker

Første runde (19:15)
Madars Razma v James Wade
Jermaine Wattimena v Alan Tabern
Josh Payne v Michael Rasztovits
Martin Schindler v Chris Dobey
James Wilson v Toni Alcinas
Stephen Bunting v Christian Goedl
Jonny Clayton v Rene Berndt
Adrian Lewis v Yordi Meeuwisse

Lørdag 1. april
Anden runde (13:00)
Gerwyn Price v Humphries/O’Connor
Dave Chisnall v Webster/Dekker
Kim Huybrechts v West/Rowley
Mervyn King v Rodriguez/Hopp
Kyle Anderson v Wattimena/Tabern
Simon Whitlock v Langendorf/Brown
Alan Norris v Wilson/Alcinas
Daryl Gurney v Meikle/Taylor

Anden runde (19:15)
Joe Cullen v Lewis/Meeuwisse
Ian White v Bunting/Goedl
Jelle Klaasen v Razma/Wade
Michael Smith v Schindler/Dobey
Peter Wright v Payne/Rasztovits
Mensur Suljovic v Noppert/Ratajski
Michael van Gerwen v Aspinall/Lennon
Rob Cross v Clayton/Berndt

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*