European Darts Grand Prix: Dag 2

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

32 spillere er tilbage i årets sidste Europa Tour-turnering.

Meget skal gå galt, hvis ikke Michael van Gerwen ender sæsonen som nummer ét på Europa Tour-ranglisten. Faktisk er Peter Wright den eneste som kan indhente hollænderen i tabellen – Peter Wright er dog er nødsaget til, som minimum, at nå frem til finalen.

Begge spillere er en del af det appetitvækkende aftensprogram, hvor både Michael van Gerwen og Peter Wright er forhåndsfavoritter mod henholdsvis Zoran Lerchbacher og Martin Schindler. De to sidstnævnte er dog de eneste spillere som i går leverede gennemsnit over 100, alt imens hverken “MVG” eller “Snakebite” den seneste måneds tid har vist den kynisme som de normalvis er kendte for.

Spændende bliver det også at følge kampen om en placering på Europa Tourens top 32, som sikrer deltagelse ved European Championship. I skrivende stund er 27 spillere sikret deltagelse, mens der endnu er kamp om de resterende pladser. I alt har 14 spillere fortsat muligheder i kampen om de sidste 5 placeringer på ranglisten, hvor flere spillere retfærdigvis er nødsaget til at nå hele vejen til finalen, hvilket på forhånd ligner en meget svær opgave for spillere som Andy Boulton, Rene Eidams og Jamie Caven.


Mere sandsynligt er det, at Johnny Clayton – som for nyligt vandt sin første PDC-titel – og Zoran Lerchbacher kommer til at kæmpe med Jan Dekker, James Wilson og Darren Webster om de sidste pladser. Darren Webster som dog ikke er med i weekenden.

Dagens program kan ses nedenfor, mens kampene kan streames live på PDC.tv.

Eftermiddagskampe – 13:00
Benito van de Pas vs. Keegan Brown
Alan Norris vs. James Richardson
Gerwyn Price vs. Jonny Clayton
Michael Smith vs. Jermaine Wattimena
Dave Chisnall vs. James Wilson
Joe Cullen vs. Steve West
Ian White vs. Vincent van der Voort
Stephen Bunting vs. Rene Eidams

Aftenskampe – 19:00
Kim Huybrechts vs. Nathan Aspinall
Jelle Klaasen vs. Chris Dobey
Rob Cross vs. Jamie Caven
Peter Wright vs. Martin Schindler
Simon Whitlock vs. Krzysztof Ratajski
Michael van Gerwen vs. Zoran Lerchbacher
Mervyn King vs. Jan Dekker
Daryl Gurney vs. Andy Boulton

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*