Benjamin Drue Reus og Henriette Honoré sejrede ved Lido Viking Masters 2024

Tekst: Dartnyheder.dk

Foto: Privat

Benjamin Drue Reus (th.) vandt finalen ved Lido Viking Masters 6-5 over landsholdskollegaen Michael Mogensen (tv.). I damerækken var det Kælderens Henriette Honoré, der strøg til tops.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

Der er næppe mange der vil være uenige i, at Benjamin Drue Reus er Danmarks bedste dartspiller netop nu. Den pointe understregede den 25-årige Tour Card-indehaver endnu engang søndag eftermiddag, da den ydmyge fynbo satte konkurrenterne til vægs ved Lido Viking Marsters i Horsens.

PDC-ranglistens nummer 109 havde således fundet tid i kalenderen til en national ranglisteturnering, og her levede han op til favoritværdigheden. Først gik Benjamin Drue Reus sejrrigt gennem puljespillet, hvor det blandt andet lykkedes ham at levere turneringens højeste gennemsnit på 102,48 i en 3-0 sejr over sin holdkammerat fra Fluen Dartklub Allan Bak.

Herefter kom PDC-danskeren en smule i problemer mod Michael Ladefoged, idet Odins-spilleren bragte sig foran 3-2. Ladefoged fik dog aldrig en matchpil, og i stedet kunne Benjamin Drue Reus sikre sig en plads i turneringens kvartfinaler med en sejr på 4-3.

Her vandt Benjamin Drue Reus en velspillet kamp 4-1 over Andreas Toft Jørgensen, inden formstærke Thomas Jensen Skriver blev besejret 5-0 i semifinalen.

I finalen skulle turneringsfavoritten så i ilden mod landsholdskollegaen Michael Mogensen. Her kom Benjamin Drue Reus planmæssigt foran 4-1, men efter et flot comeback af Aros-modstanderen skulle kampen afgøres i et sidste og afgørende leg. Her gjorde ‘The Flying Star’ det svært for 48-årige Mogensen, idet han i eget udlæg lukkede kampen med en 15-darter.

Mens Benjamin Drue Reus dermed kunne glæde sig over en solid turneringssejr på dansk jord, så fik Michael Mogensen bekræftet, at formkurven er på rette vej forud for den kommende uges nordiske mesterskaber i Island. Her får Michael Mogensen debut i landsholdstrøjen – det kan du læse mere om her.

Henriette Honoré sejrede hos damerne

I damerækken var det en anden titelfavorit, der løb med guldet. Det skete i skikkelse af Kælderen Dartklubs Henriette Honoré, der i overlegen stil vandt finalen 5-0 over NoBulls 29-årige Pernille Jakobsen.

Forud for finalen havde Henriette Honoré leveret en særdeles stærk præstation i turneringens semifinaler, da hun med et gennemsnit på hele 73,63 besejrede Vordingborg Dartklubs juniorlandsholdsspiller Ida Ken Hansen 4-1. Havde det ikke været for et hav af missede doublepile, havde forrige års danmarksmester formentlig leveret et lignende gennemsnit igen i finalen.

Henriette Honoré var åbenlyst tilfreds, efter hun søndag vandt Lido Viking Masters 2024. Foto: Privat

Du kan danne dig et overblik over de afgørende resultater fra Lido Viking Masters 2024 her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.


Lido Viking Masters 2024 – herrerækken (afgørende resultater):

Kilde: DartConnect

Lido Viking Masters 2024 – damerækken (afgørende resultater):

Kilde: DartConnect

Læs også:

Disse spillere er kvalificeret til Dansk Dart Superliga 2024

Benjamin Drue Reus skriver kontrakt med Unicorn

Benjamin Drue Reus og Vladimir Andersen kvalificeret til Nordic Darts Masters

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*