Fjerde år i træk: Gerwyn Price er klar til semifinalerne ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Efter en overbevisende sejr på 3-0 over Martin Schindler er Gerwyn Price for fjerde år i træk videre til semifinalerne ved World Grand Prix.

Han vandt turneringen i 2020, spillede sig i finalen i 2021, og spillede sig sidste år frem til semifinalerne. Nu er Gerwyn Price så for fjerde år i træk blandt de sidste fire spillere ved den traditionsrige TV-turnering World Grand Prix, efter han fredag aften besejrede tyske Martin Schindler 3-0 i turneringens kvartfinaler.

Dermed kan sidste års verdensmester se frem til en duel mod den nuværende verdensmester Michael Smith, eftersom ‘Bullyboy’ selv vandt sin kvartfinale mod Andrew Gilding 3-0. De to topspillere har tørnet ind i hinanden otte gange i 2023, hvilket har affødt fire sejre til hver.

I den modsatte del af turneringstræet kan Joe Cullen se frem til en duel mod formstærke Luke Humphries. Begge spillere var også i semifinalen ved World Matchplay tilbage i juli, og fortsætter dermed den gode stime ved PDC’s største TV-turneringer.

Mens Joe Cullen sikrede sig sin første semifinale ved World Grand Prix efter en forrygende 121-lukning i sin 3-2 sejr over Chris Dobey, så sendte Luke Humphries fredag Peter Wright ud af turneringen med en sejr der blev afgjort i sidste og afgørende leg.

Du kan danne dig et overblik over resultaterne af fredagens kvartfinaler her nedenfor, mens du længere nede finder en oversigt over kampprogram og sendeplanen for lørdagens semifinaler.


Se/gense højdepunkterne fra kvartfinalerne ved World Grand Prix 2023:


World Grand Prix – resultater
Fredag 6. oktober
Kvartfinaler
Gerwyn Price (90,73) 3-0 (79,77) Martin Schindler (3-0, 3-0, 3-1)
Michael Smith (87,69) 3-0 (83,98) Andrew Gilding (3-1, 3-0, 3-2)
Luke Humphries (92,32) 3-2 (90,92) Peter Wright (1-3, 2-3, 3-1, 3-2, 3-2)
Joe Cullen (86,81) 3-2 (82,98) Chris Dobey (3-0, 1-3, 1-3, 3-1, 3-1)


Lørdag 7. oktober (21:00) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Max 
Semifinaler
Michael Smith v Gerwyn Price
Joe Cullen v Luke Humphries


Læs også:

Dobey sendte van Gerwen ud af World Grand Prix: Her er alle kvartfinalisterne

World Grand Prix 2023: Her er lodtrækning, kampprogram og sendeplan

Holland og England løb med VM-guldet i Esbjerg


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*