Velspillende Reus med kniven for struben inden de afgørende gruppekampe ved Super Series

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Modus Super Series

Benjamin Drue Reus vandt to ud af fire kampe på førstedagen i gruppe B ved Modus Super Series, hvilket indbringer ham en foreløbig tredjeplads i tabellen.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

Med to sejre ud af fire mulige er Benjamin Drue Reus placeret på tredjepladsen i gruppe B ved Modus Super Series. Dermed indtager han i skrivende stund en af de tre placeringer, der sikrer videre kvalifikation til lørdagens finaleevent.

Det er dog kun marginaler der adskiller danskeren fra engelske Harry Gregory på fjerdepladsen, og dermed er der fortsat arbejde der skal udføres, hvis 24-årige Reus skal indtage en plads i det fine selskab.

Ved torsdagens indledende kampprogram i gruppe B lagde Benjamin Drue Reus først ud med en pligtsejr på 4-1 over den 10-dobbelte kvindelige verdensmester Trina Gulliver, hvorefter han led et knebent nederlag på 4-3 til gruppefavoritten Owen Bates.

I sin tredje kamp leverede Fluen-spilleren så en sublim præstation, da han med et gennemsnit på hele 97,04 besejrede walisiske Rhys Griffin 4-1. Dermed var Benjamin Drue Reus den eneste, der besejrede Griffin på førstedagen i gruppe B.

Desværre lykkedes det ikke fynboen at leve op til samme høje niveau i sin sidste kamp, da han ganske overraskende tabte 4-3 til den blot 18-årige englænder Harry Gregory. Begge spillere spillede langt under niveau, og nederlaget var ganske uventet.

De sidste kampe i gruppe B spilles fredag aften og natten til lørdag. Kampprogram begynder klokken 23 dansk tid og kan ses live på YouTube.


Stillingen i gruppe B ved Modus Super Series uge 5 efter kampprogrammet torsdag 7. september:

Foto: Modus Super Series

Oversigt over Benjamin Drue Reus’ resultater ved Modus Super Series
Torsdag 7. september 2023
Trina Gulliver (66,36) 1-4 (80,87) Benjamin Drue Reus
Benjamin Drue Reus (85,10) 3-4 (89,71) Owen Bates
Rhys Griffin (92,96) 1-4 (97,04) Benjamin Drue Reus
Benjamin Drue Reus (76,07) 3-4 (68,89) Harry Gregory


Læs også:

Podcast: Interview med Benjamin Drue Reus

Kæmpe resultat: Vladimir Andersen kvalificerer sig til Europa Touren

Benjamin Drue Reus marginaler fra førsteplads efter ny toppræstation ved Modus Super Series


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*