Jonny Clayton vandt Austrian Darts Open efter Josh Rock ydmygede Michael van Gerwen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: GEPA pictures/ Matic Klansek

For anden gang i karrieren kan Jonny Clayton kalde sig vinder af Austrian Darts Open.

48-årige Jonny Clayton kan for anden gang i karrieren kalde sig vinder af Europa Tour-turneringen Austrian Darts Open, efter han sent søndag aften besejrede ungdomsverdensmesteren Josh Rock i finalen i østrigske Premstätten. Sidst Jonny Clayton sejrede på Europa Touren var ved selv samme turnering i 2018.

Jonny Clayton indledte Austrian Darts Open med en 6-5 sejr over Jelle Klaasen, hvorefter Damon Heta blev besejret 6-4 i tredje runde. I kvartfinalen vandt ‘The Ferret’ så 6-3 over Joe Cullen, inden Daryl Gurney blev sendt ud af turneringen med et nederlag på 7-6 i semifinalerne.

I en velspillet finale lykkedes det så Jonny Clayton at besejre den bare 22-årige Josh Rock med cifrene 8-6. Begge finalister sluttede kampen med gennemsnit lige over 101.

Kort forinden finalen havde Josh Rock uddelt deciderede øretæver til Michael van Gerwen. Rock vandt nemlig hele 7-0 over den tredobbelte hollandske verdensmester. ‘MvG’ leverede da også et skuffende gennemsnit på bare 87,11.

Weekendens resultater rykker ikke for alvor ved PDC’s verdensrangliste. Til gengæld vil Jonny Clayton, der fortsat indtager verdensranglistens syvendeplads, formentlig være propfyldt med selvtillid forud for næste Europa Tour der afholdes i den kommende weekend. Her tager touren til Holland, hvor der skal findes en vinder af Dutch Darts Championship.


Austrian Darts Open 2023 – afgørende resultater
Søndag 23. april
Tredje runde
Daryl Gurney 6-4 Andrew Gilding
Danny Noppert 6-5 Nathan Aspinall
Jonny Clayton 6-4 Damon Heta
Joe Cullen 6-2 Dirk van Duijvenbode
Josh Rock 6-5 Mickey Mansell
Mensur Suljovic 6-2 Michael Smith
Michael van Gerwen 6-2 Simon Whitlock
Ryan Searle 6-3 Rob Cross

Kvartfinaler
Daryl Gurney 6-1 Danny Noppert
Jonny Clayton 6-3 Joe Cullen
Josh Rock 6-4 Mensur Suljovic
Michael van Gerwen 6-1 Ryan Searle

Semifinaler
Jonny Clayton 7-6 Daryl Gurney
Josh Rock 7-0 Michael van Gerwen

Finale
Jonny Clayton 8-6 Josh Rock


Læs også:

Video: Stor forvirring da Brian Løkken spillede sig i kvartfinalen ved Tallinn Open

Henriette Honoré og Janni Larsen spillede sig i semifinalen ved Croatian Open & Masters

Vladimir Andersen vandt Pro Tour på Island – Benjamin Drue Reus nærmer sig World Cup-debut


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*