Rørende video: Sponsor tager fusen på 10-dobbelt verdensmester

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Modus/World Senior Darts Tour

Pete Turrell fra LP Metal Detecting tog lørdag fusen på den 10-dobbelte kvindelige verdensmester Trina Gulliver.

I nyere tid er det særligt navne som Fallon Sherrock, Lisa Ashton, Beau Greaves og Mikuru Suzuki, der løber afsted med overskrifterne, når den internationale presse sætter spot på kvinder i dartsporten.

Sådan har det dog ikke altid været. Særligt i 00’erne var den i dag 10-dobbelte kvindelige BDO-verdensmester Trina Gulliver den altdominerende skikkelse blandt verdens dameelite.

De senere år har den i dag 53-årige englænder dog haft svært ved at konkurrere med den yngre generation, men historiebøgerne afslører, at ingen har været så succesfuld ved kvindernes verdensmesterskab som hende. I perioden fra 2001-2016 spillede hun sig således i 12 VM-finaler, hvoraf hun kun to gange måtte nøjes med en sølvmedalje.

De imponerende meritter var da også medvirkende til, at Trina Gulliver i weekenden var inviteret med til World Senior Darts-turneringen “Champion of Champions”, hvor også spillere som Phil Taylor, Martin Adams og Leonard Gates var blandt deltagerne. Turneringen blev vundet af sidstnævnte.

I de indledende kvartfinaler var Trina Gulliver dog på scenen, da hun tabte 10-7 til Martin Adams. Og selvom hun næppe var inderligt tilfreds efter nederlaget, så var der alligevel en del af glæde sig over umiddelbart efter kampen.

Kort efter kampen blev Trina Gulliver nemlig trukket til side for et interview med værten Helen Chamberlain. Her blev ‘The Golden Girl’ overrasket ved at blive overrakt BDO’s kvindelige VM-trofæ.

Efter BDO i efteråret 2020 gik konkurs, så blev flere af BDO’s tidligere ejendele for nyligt sat på auktion. I den forbindelse lykkedes det altså World Senior Darts-sponsoreren LP Metal Detecting at opkøbe det kvindelig VM-trofæ, med det formål at overlevere trofæet til den spiller, der havde vundet trofæet flest gange.

Du kan se den rørende episode i videoen her nedenfor:


Læs også:

Yngste verdensmester nogensinde: 18-årige Beau Graves brillerede i VM-finalen

Fallon Sherrock snitter 103,14 i sejr over Martin Adams

Michael van Gerwen og Raymond van Barneveld mødes i anden runde ved European Darts Open

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*