Final Stage 2023 (Dag 2): The King is back – Corey Cadby har vundet et Tour Card

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Den tidligere ungdomsverdensmester, Corey Cadby, er tilbage på PDC’s Pro Tour.

Onde tunger vil sige, at det ikke er tilfældigt, at Corey Cadby genvandt sit Tour Card på datoen fredag den 13. Uanset hvad man mener om den kontroversielle australier, så er faktum ikke desto mindre, at den i dag 27-årige tidligere ungdomsverdensmester nu er tilbage på PDC’s Pro Tour, efter han fredag aften vandt et Tour Card på andendagen ved Final Stage på PDC’s europæiske Q-School.

Det endegyldige comeback til PDC’s Pro Tour blev sikret på baggrund af en samlet turneringssejr, der blandt anden bød på tre gennemsnit over 100 i Cadbys syv sejre – heriblandt i finalen, hvor ‘The King’ snittede 101,13 over tjekkiske Karel Sedlacek. Den tidligere UK Open-finalist sluttede dagen med et samlet turneringsgennemsnit på 95,16.

Corey Cadby var udråbt som en af dartsportens helt store fremtidige stjerner, da han for lidt over seks år siden vandt PDC’s ungdomsverdensmesterskab. Karrieren fik dog en brat ende i 2018, hvor han blev nægtet udrejse fra Australien. Det er aldrig kommer frem i offentligheden, hvad der lå til grund for visa-problemerne, men det er tidligere blevet dokumenteret, at Cadby er blevet sigtet for både at køre uden kørekort og røveri.

Læs også: Corey Cadby taler ud: Misbrug, forkerte beslutninger og ambitioner om et comeback

Efter en håndfuld år væk fra rampelyset fik det derfor stor opmærksomhed, da Cadby i december sidste år offentliggjorde, at han ville gøre comeback ved Q-School i år. Den succesfulde tilbagevenden har nu resulteret i, at australieren nu igen er sikret adgang til PDC’s Pro Tour.

‘The Gamler’ sejrede i England, mens Andreas Toft Jørgensen tabte første runde

Ved den britiske Q-School blev det 49-årige Graham Usher, der løb med den samlede sejr. ‘The Gambler’ har gennem de seneste år vise et højt niveau i blandt andet Modus’ Super Series og på PDC’s Challenge Tour.

Graham Usher sikrede sig fredagens turneringssejr efter en finalesejr på 6-5 over den forholdsvis upåagtede landsmand Adam Warner. Warner var ellers foran 5-3 i finalen, inden Usher vandt kampens sidste tre legs i 17, 14 og 15 dart.

Set med danske briller var der ikke meget at juble over på andendagen ved den europæiske Final Stage. Den enlige danske repræsentant, Andreas Toft Jørgensen, tabte således 6-5 til spanske Julio Barbero Gonzalez.

28-årige Jørgensen leverede ellers en flot præstation, da han sluttede kampen med et gennemsnit på 83,12. Danskeren var sågar foran 5-4, inden spanieren afgjorde kampen i 17 og 15 dart.

Der venter en ny dag for Andreas Toft Jørgensen og de øvrige Final Stage spillere senere i dag, når der klokken 12 dansk tid tages hul på den tredje ud af i alt fire spilledage ved Final Stage. Samtlige resultater kan følges live på DartConnect.


Oversigt over Andreas Toft Jørgensens resultater ved Final Stage (Dag 2):

Foto: DartConnect

Den europæiske Q-School Final Stage (Dag 2) – afgørende resultater:

Foto: DartConnect

Den britiske Q-School Final Stage (Dag 2) – afgørende resultater:

Foto: DartConnect

Læs også:

Nye regler udelukker Madars Razma og Darius Labnauskas fra PDC Nordic & Baltic-touren

Verdensmesteren viste klassen i Bahrain

Final Stage 2023 (Dag 1): Andreas Toft Jørgensen imponerende, mens Arron Monk spillede sig tilbage på Pro Touren

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*