Nordic Cup (Dag 3): Dansk guldmedalje i doublerækken – Sverige vandt samlet

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Godartspro.com

Andreas Toft Jørgensen (billede) og Per Laursen vandt doublerækken ved de nordiske mesterskaber.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Andreas Toft Jørgensen og Per Laursen er nordiske mestre i doublerækken. Det står klart, efter der lørdag blev spillet finaler ved Nordic Cup i Sverige.

27-årige Jørgensen og 56-årige Laursen var de eneste tilbageværende danskere på Nordic Cups finaledag, hvor der også blev spillet finale i singlerækkerne og i holdkampen.

I en uskøn finale lykkedes det i den anledning det danske makkerpar at tilspille sig en sejr på 4-3. Det skete med et særdeles beskedent gennemsnit på 64,53.

Det er anden gang i karrieren, at Per Laursen vinder det nordiske mesterskab i doublerækken. Første gang det skete var i 2016, hvor den femdobbelte danske mester spillede side om side med Mogens Christensen.

Samlet set endte Sverige som vindere af de nordiske mesterskaber i både herre- og damrækken. Det svenske landshold havde da også rigeligt at glæde sig over i løbet af lørdagens kampprogram, hvor først Anna Forsmark og Maud Jansson vandt damernes doublerække, hvorefter Vicky Prium og Ricky Nauman vandt singlerækkerne. Herudover blev både damernes og herrernes holdkamp ligeledes vundet af de svenske landshold. 

Danmark kunne i løbet af de nordiske mesterskaber notere sig for fire medaljer. Foruden Andreas Toft Jørgensen og Per Laursens guldmedalje i doublerækken, så blev det til tre bronzemedaljer yderligere. De blev vundet af Tom Veje Kristensen i herrernes singlerække, Janni Larsen og Merete Kjær i damernes doublerække samt det danske damelandshold i holdkampen.

Samtlige resultater fra Nordic Cup kan findes på DartConnect. Her er det også muligt at følge søndagens Nordic Cup Open.


Læs også:

Nordic Cup (Dag 2): Tom Veje Kristensen imponerede, mens Danmark kom ned på jorden i holdkampen

Nordic Cup (Dag 1): Dansk herredouble i finalen og bronze til damelandsholdet

Storspil af Chisnall og Smith – Daniel Larsson også videre til 3. runde af Dutch Darts Championship

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*