Fra mandag til onsdag: Følg Vladimir Andersens kampe på PDC’s Pro Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Nordic & Baltic/Brian Odsgaard

Fra mandag til onsdag jagter danske Vladimir Andersen både kvalifikation til PDC’s Europa Tour og yderligere point til verdensranglisten.

Det er efterhånden en måned siden, at Vladimir Andersen senest var i aktion på PDC’s Pro Tour. Der bliver dog sat en stopper for ventetiden senere i dag, hvor danskeren deltager ved den første af mandagens to kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour. Den første Europa Tour-kvalifikation begynder klokken 15 dansk tid, mens den anden begynder umiddelbart efter, at den første er blevet afgjort.

Tirsdag og onsdag deltager Vladimir Andersen så på Players Championship-touren. Både tirsdag og onsdag afholdes der således en enkelt Players Championship-turnering. Begge turneringer begynder klokken 13 dansk tid.

Resultaterne fra mandagens Europa Tour-kvalifikationer kan udelukkende følges på DartConnect, alt imens udvalgte kampe fra Players Championship-turneringerne også vil kunne ses på PDC.tv. Det vides dog endnu ikke, om Vladimir Andersen skal spille på en af de to TV-baner. Herudover vil lodtrækningerne ved de respektive turneringer først blive offentliggjort kort tid inden turneringsstart.


Læs også:

Den utrolige historie bag Vladimir Andersens pile ved Q-School

Podcast: Interview med Vladimir Andersen

Efter vild finale: Damon Heta vandt Players Championship 5, mens Vladimir Andersen besejrede tidligere verdensmester

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*