Lørdag og søndag: Følg Vladimir Andersens kampe på Players Championship-touren

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Mikal Schlosser/PDC

Den danske Tour Card-indehaver Vladimir Andersen deltager lørdag og søndag på PDC’s Players Championship-tour.

Når der lørdag eftermiddag klokken 14 dansk tid tages hul på sæsonens 11. Players Championship-turnering, så vil det være med danske Vladimir Andersen blandt de 128 startende spillere.

Den 34-årige Tour Card-indehaver har dog ikke fået den mest optimale start på weekendens to turneringer. Dartnyheder.dk erfarer således, at Vladimir Andersens flyselskab, Swiss Air, har mistet danskerens bagage. I et skriftligt svar til Dartnyheder.dk skriver vejlenseren dog, at han håber på at kunne få sin bagage tilbage allerede i løbet af lørdagen. Intet er dog sikkert, og derfor kan Vladimir Andersen risikere at skulle låne pile fra en af de andre deltagende spillere.

Både lørdagens og søndagens Players Championship-turnering begynder klokken 14 dansk tid. Samtlige kampe kan følges på DartConnect, alt imens udvalgte kampe bliver streamet på PDC.tv. Det vides endnu ikke, om Vladimir Andersen skal spille på Tv-banerne.


Læs også:

Michael van Gerwen trak sig fra semifinale, da Dimitri Van den Bergh sejrede i Premier League

PDC opgraderer til fire streamingbaner på Players Championship-touren

Dansk topspiller skifter til Aabenraa


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*