Teenager snitter 112,38 og banker Phil Taylor

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Phil Taylor måtte i går se sig besejret af den blot 19-årige Wessel Nijman, da de i går mødtes ved webcam-turneringen “A Night At The Darts”.

For anden gang på to uger fik Phil Taylor i går lov til at gæsteoptræde ved webcam-turneringen “A Night At The Darts”.

Mens den pensionerede dartlegende sidste uge vandt fire ud af fem kampe, så måtte han i går tage til takke med tre sejre efter nederlag til både Wessel Nijman og David Evans. Dermed fik Nijman sin revanche, efter Taylor besejrede ham med cifrene 4-2 i sidste uge.

Læs også: Phil Taylor kan fortsat snitte over 100: Vandt fire ud af fem kampe ved “A Night At The Darts”

Fredagens kamp mod Wessel Nijman blev dog en ekstra seværdig en af slagsen. For selvom Phil Taylor leverede en stærk præstation med et gennemsnit på 105,76, så tabte han alligevel overbevisende 4-1 til den blot 19-årige hollænder, der på fremragende vis snittede intet mindre end 112,38, efter at have lukket sine legs i 14, 15, 12 og 12 dart.

Wessel Nijman har flere gange deltaget ved Denmark Open & Masters. Her ses han i en alder af blot 17 år vinde sin kvartfinale ved Denmark Open i 2018.

Til trods for nederlaget kunne den 16-dobbelte verdensmester dog være tilfreds med sit spillemæssige niveau. Det lykkedes dog ikke for ‘The Power’ at opretholde sit gennemsnit fra nederlaget mod Nijman. Den 59-årige englænder endte således med et samlet gennemsnit på 96,24 efter alle sine fem kampe, der foruden de to førnævnte nederlag også indeholdt sejre over Michael Warburton, Martin Adams og Fallon Sherrock.

Du kan se resultaterne fra alle Phil Taylors kampe ved “A Night At The Darts” her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes her.


Phil Taylors kampe ved “A Night At The Darts” fredag 1. maj
Phil Taylor (105,76) 1-4 (112,38) Wessel Nijman
Phil Taylor (96,97) 4-0 (74,1) Michael Warburton
Phil Taylor (91,66) 2-4 (90,13) David Evans
Phil Taylor (97,86) 4-3 (91,64) Martin Adams
Phil Taylor (91,86) 4-3 (86,92) Fallon Sherrock

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*