Per Laursen ser med iver frem mod den nye sæson, og sender derudover en stikpille afsted mod Dansk Dart Unions elite-strategi.
Per Laursen er af mange betegnet som Danmark absolut største danske dartspiller gennem tiden. Foruden 15 landsholdsudtagelser er det også blevet til intet mindre end sammenlagt ni optrædener ved BDO- og PDC’s verdensmesterskaber. Derudover var Per med til at vinde EM-guld på hjemmebane med det danske herrelandshold i 2008, alt imens det er blevet til to VM-sølvmedaljer ved WDF’s World Cup i 2005. De seneste år har fokus dog i langt højere grad været rettet mod PDC, hvortil i år dog har været en skuffende sæson, som resulterede i Pers laveste placering på den skandinaviske rangliste siden 2012.
I dette interview taler Potten Dartklubs tre-dobbelte individuelle danske mester åbent ud om den skuffende sæson, men beretter i øvrigt om at viljen til at vinde fortsat er intakt, og at formkurven er på vej i den rigtige retning, hvilket finalesejren for få uger siden ved DDU’s Top Gun-turnering da også indikerer.
Per, du vandt for nyligt DDU’s Top Gun-turnering. Hvordan vil du rangere den, i forhold til hvad du ellers har vundet i karrieren?
– Jamen for at være ærlig, så har jeg jo faktisk ikke vundet ret meget i min karriere. Jeg har vundet Welsh Open og spillet mig i nogle store finaler, men ellers har jeg jo faktisk ikke vundet vanvittigt meget – til gengæld har jeg oplevet en masse. Men jeg rangerer Top Gun-titlen ret højt. Men jeg kan godt være ærlig og sige, at det i høj grad skyldes pengepræmien. Det synes jeg generelt vi mangler herhjemme. Vi har brug for nogle højere pengepræmier, for at motivere elitespillerne.
Det er ingen hemmelighed, at du har haft en skuffende sæson i forbindelse med PDC Nordic & Baltic. Hvad tænker du selv om det, og kan du sætte ord på hvad der er gået galt?
– Jeg tror mest der er tale om et tilfælde. Formen har ikke været helt der hvor den har skullet være, men man skal heller ikke tage fejl af, at det er benhårdt at spille på den tour (PDC’s nordiske tour, red.). Jeg startede sæsonen virkelig skidt, og så er man allerede derfra under enormt pres. Jeg spillede mig så i to finaler senere på året, og reddede derved lidt af æren, men da var det for sent.
PDC Nordic & Baltics skandinaviske turneringer er åben for alle spillere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Island, Grønland og Færøerne. I løbet af året er der spillet 10 turneringer, hvoraf nummer et og to på ranglisten kvalificerer sig til PDC’s VM. På trods af at Per blot deltog i otte ud af de 10 turneringer, så var han dog langt fra toppen af ranglisten og endte som nummer otte, nøjagtig som det heller ikke lykkedes ham at kvalificere sig til PDC’s Europa Tour, på trods af at det i forbindelse med denne sæson er blevet væsentligt nemmere for skandinaviske spillere at kvalificere sig, gennem de i alt 12 kvalifikationsturneringer. Den skuffende sæson har dog ikke taget modet fra Per, som satser på at revanchere sine resultater til næste sæson.
Du har tidligere luftet tanken om et karrierestop, men det lader alligevel til, at du fortsat føler, at du har noget at skulle bevise?
– Min store motivation er jo i bund og grund, at hvis jeg bare kunne tage mig sammen til at sige ’ved du hvad Per, nu er det nu. Nu tager du over i PDC, og så prøver du det’. Planen var jo også at jeg ville have taget over og deltaget ved Q-school til januar, men jeg kan forstå at de har ændret reglerne til 2018, og de har heller ikke meldt ud endnu hvor mange tour-cards der kommer til at være at spille om.
– Jeg var jo med på tour-school for to år siden, og det var virkelig det fedeste jeg nogensinde har prøvet. Det er vildt ’tough’, men det var det fedeste at spille med blandt alle de ekstremt gode dartspillere. Jeg ved hvor svært det er, og jeg ved også hvor svært det er at levere på det niveau fire dage i træk, som det kræver på Q-school, så det kommer til at afhænge af hvor mange tour-cards der kommer til at være at spille om til januar. Men ellers jagter jeg VM-billetten gennem PDC Nordic, hvilket også bliver svært, men jeg spiller bedre nu, og jeg tror på det. Mit mål er, som minimum, at deltage ved Ally Pally bare én enkelt gang mere.
Per Laursen kvalificerede sig bl.a. til PDC’s VM i 2014. Her vandt han en vaske ægte VM-klassiker over Terry Jenkins, som undervejs leverede VM-historiens blot sjette 9-darter.
Det er efterhånden mange år siden at du har spillet på landsholdet. Med et VM på hjemmebane i 2021, kan man så forestille sig, at du vil spille på landsholdet igen til den tid?
– Så skal der ske noget nyt med landsholdet. Selvfølgelig vil jeg gerne spille VM på hjemmebane, men ikke for enhver pris. Jeg synes ikke der bliver stillet nok krav til landsholdsspillerne som det er nu, og så synes jeg man prioriterer pengene helt forkert, og så længe det er sådan, så kommer det ikke til at ske.
Hvad mener du man skal gøre anderledes?-
– For det første, så synes jeg man skal lære af det vi gjorde tilbage omkring 2005-2006. Dengang fik vi spillere tilskud til de store BDO-stævner, hvilket resulterede i at jeg vandt Welsh Open og Brian Buur vandt British Open, og at vi begge to kvalificerede os til Lakeside. Det er jo ikke sket siden da. Det er fint at man mødes til landsholdssamlinger, men det bliver man altså ikke bedre af. Man skal ud og spille internationalt.
– Hvis du kigger på de spillere som spiller på landsholdet i dag, så er de jo alle sammen gode dartspillere, men de spiller jo alt, alt for lidt. Der bliver heller ikke stillet nogle krav til dem, ligesom der gjorde til ’os’ i gamle dage. Vi fik ganske vist også noget støtte af unionen dengang, men vi stod så også i to finaler til VM i 2005, Brian Buur og jeg. Vi var ude og spille internationalt hele tiden, og det er det eneste der giver noget. Det er sgu ikke at stå og spille danske stævner med 73 i snit, det vinder du ikke en kæft på.
– Du kan se på det landshold vi sender afsted sidst. To af dem, det eneste de havde spillet op til, det var Samsø Open tre uger inden, og de to andre havde spiller turneringsdart to uger før. Nu kender jeg tilfældigvis Jeff Smith fra Canada. Han var over og spille både British Classic og British Open, Winmau og indspil til Lakeside, hvorefter han flyver hjem torsdag aften, han er hjemme i 12 timer, og så flyver han til Japan med landsholdet, og så vinder han sgu. Det synes jeg godt vi kan lære noget af. Vi skal ud og spille noget mere, og vi skal stille større krav til vores spillere. Så længe det ikke sker, så spiller jeg heller ikke på landsholdet.
Indlæser ...
Be the first to comment