Daniel Jensen går efter top-16 til ungdomsverdenmesterskabet

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: Dansk Dart Union

Daniel Jensen vil gerne vinde ungdomsverdensmesterskabet, men han ved det bliver svært.

Den 6. november spilles der VM for spillerne mellem 16 og 23 og netop her deltager Daniel Jensen, i det at han har kvalificeret sig til turneringen gennem PDC Nordic & Baltic.

Daniel deltog også i turneringen i sidste sæson, men her blev det ikke til nogen succes, da Daniel allerede måtte se sig slået i første runde. Ambitionerne er dog til mere.

– Når jeg går ind til en turnering, vil jeg selvfølgelig altid gerne vinde. Om det så er VM eller Spar Nord Open så vil min forventning altid være at vinde. Når det så er sagt, håber jeg, at jeg kan spille mig blandt de 16 bedste, siger Daniel Jensen til dartnyheder.dk.

Er din plan at varme op til turneringen i form af Development Tour i Wigan? 

– Ja, jeg spiller de sidste fire Development Tours den 4. og 5. november, for så at deltage ved VM den 6.

Hvordan forbereder du dig ellers til turneringen?

– Jamen jeg prøver at træne så meget som muligt, for at forberede mig bedst muligt. Og så sørge for man ikke er for træt, så tidligt i seng søndag aften for at være klar. Det sådan jeg forbereder mig

Daniel Jensen indrømmer dog gerne, at han ikke ser sig selv som den største favorit, når spørgsmålene omhandler netop dette emne.

– Jeg tror at Corey Cadby (forsvarende ungdomsverdensmester, red.) er den største favorit. Når det så er sagt, er der også Dimitri Van den Bergh. Det er nok de to største favoritter. Men der er virkelig mange gode, så på en god dag kan det sagtens være en helt ukendt som vinder, vurderer Daniel Jensen.

Daniel Jensen har dog heller ikke nogen favoritmodstander, for som han selv siger, så skal de allesammen slås, uanset om det er i første kamp eller finalen.

Dermed virker det som om, at Daniel Jensen går ind til turneringen med den helt rigtige indstilling. Om det så kan skaffe gode resultater, kan tiden kun vise.

Skulle Daniel gå hele vejen til finalen, så skal det lige nævnes, at finalen først afholdes den 26. november før seniorenes finaler i Players Championship, men mere om dette i en kommende artikel.

Her fra skal der lyde et held og lykke til Daniel.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*