For første gang nogensinde: Gary Anderson misser Grand Slam of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Gary Anderson har ikke tilmeldt sig søndagens kvalifikationsturnering til Grand Slam of Darts. Dermed misser den dobbelte verdensmester turneringen for første gang nogensinde.

Lige siden Grand Slam of Darts blev afholdt første gang i 2007 har den dobbelte verdensmester Gary Anderson været blandt deltagerne. Den statistik bliver dog ødelagt den 12. november, når dette års udgave af turneringen begynder.

Gary Anderson, der i skrivende stund er placeret som nummer 11 på PDC’s verdensrangliste, har således ikke tilmeldt sig kvalifikationsturneringen til Grand Slam, der spilles nu på søndag. Det fremgår af PDC’s hjemmeside. Her fremgår det også, at danske Vladimir Andersen hverken har tilmeldt sig de to Players Championship-turneringer der spilles fredag og lørdag eller kvalifikationsturneringen til Grand Slam.

Kvalifikationsturneringen til Grand Slam var 51-årige Andersons sidste mulighed for at kvalificere sig, eftersom han ikke har formået at kvalificere sig på anden vis.

Blandt de mest prominente navne der har tilmeldt sig kvalifikationsturneringen til Grand Slam kan nævnes James Wade og Raymond van Barneveld. James Wade og Gary Anderson er i øvrigt de seneste spillere, der har deltaget ved samtlige udgaver af Grand Slam of Darts i perioden 2007-2021.

Gary Anderson har tidligere spillet sig i to finaler ved Grand Slam. Det gjorde han i 2011 og 2018, hvor han tabte til henholdsvis Phil Taylor og Gerwyn Price.

Du kan se listen over spillere der på nuværende tidspunkt har kvalificeret sig til Grand Slam of Darts her nedenfor. Der vil være otte pladser på spil ved kvalifikationsturneringen på søndag.


Spillere der har kvalificeret sig til Grand Slam of Darts per 3. november 2022:
Gerwyn Price
Peter Wright
Michael van Gerwen
Michael Smith
Luke Humphries
Jonny Clayton
Danny Noppert
Nathan Aspinall
Dave Chisnall
Joe Cullen
Dirk van Duijvenbode
Ryan Searle
Damon Heta
Ross Smith
Simon Whitlock
Josh Rock
Scott Williams
Nathan Rafferty
Ted Evetts
Lisa Ashton
Leonard Gates
Christian Perez
Fallon Sherrock


Læs også:

Stålfaste Gary Anderson: ‘Jeg skal nok vinde endnu en VM-titel, det er helt sikkert’

Efter samlet femteplads: Andreas Toft Jørgensen kvalificeret til Gruppe C ved Super Series

For tredje gang i karrieren: Gerwyn Price vandt Grand Slam of Darts

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*