Rob Cross tog sejren ved Players Championship 27

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Taylor Lanning/PDC

Rob Cross vandt lørdag sin anden Players Championship-titel i sæsonen, da han besejrede Peter Wright 8-4 i aftenens finale.

Det lader til, at den tidligere verdensmester Rob Cross er ved at time formen helt perfekt forud for sit titelforsvar ved European Championship, der begynder torsdag den 27. oktober.

Her til aften vandt den 32-årige englænder således sin anden turneringssejr i indeværende sæson, da han med et samlet turneringsgennemsnit på 99,20 gik hele vejen ved Players Championship 27.

Sejren blev manifesteret efter en finalesejr på 8-4 over Peter Wright. Inden da havde Rob Cross også besejret Jason Lowe 6-4, Danny Baggish 6-2, Brendan Dolan 6-4, George Killington 6-4, Stephen Bunting 6-2 og Callan Rydz 7-5. Særligt semifinalesejren mod sidstnævnte var imponerende, idet Cross vandt kampen med et gennemsnit på 110,90.

Rob Cross har nu vundet syv Players Championship-turneringer i karrieren, og konsoliderer i den anledning sin placering som nummer otte på verdensranglisten.

Players Championship-touren fortsætter søndag, hvor der tages hul på sæsonens tredjesidste af slagsen. Turneringen er den sidste på PDC’s Pro Tour, inden European Championship begynder på torsdag.

Se/gense finalen fra Players Championship 27:


Players Championship 27 – afgørende resultater
Lørdag 22. oktober
Sidste 16
Callan Rydz (92,57) 6-2 (91,26) Richie Burnett
Alan Soutar (95,17) 6-5 (96,59) Dirk van Duijvenbode
Rob Cross (94,20) 6-4 (83,41) George Killington
Stephen Bunting (89,66) 6-1 (79,11) Joe Murnan
Jose de Sousa (97,58) 6-3 (89,27) Danny van Trijp
Peter Wright (96,58) 6-5 (97,94) Josh Rock
Gary Anderson (102,68) 6-2 (102,11) Chris Dobey
Ryan Meikle (102,63) 6-3 (96,48) Martin Lukeman

Kvartfinaler
Callan Rydz (109,48) 6-1 (97,13) Alan Soutar
Rob Cross (99,76) 6-2 (92,14) Stephen Bunting
Peter Wright (101,78) 6-3 (98,29) Jose de Sousa
Ryan Meikle (98,58) 6-4 (97,52) Gary Anderson

Semifinaler
Rob Cross (110,90) 7-5 (98,42) Callan Rydz
Peter Wright (90,02) 7-2 (86,81) Ryan Meikle

Finale
Rob Cross (94,10) 8-4 (96,63) Peter Wright


Læs også:

Rob Cross i kæmpe triumf: Besejrer Michael van Gerwen i finalen ved European Championship

Dave Chisnall slog vild rekord da han vandt Players Championship 25

Opdateret verdensrangliste efter World Grand Prix 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*