Efter vellykket operation: Michael van Gerwen får lyncomeback

Foto: Jonas Hunold/PDC Europe

Efter sidste uges operation er Michael van Gerwen klar til at gøre comeback ved Dutch Darts Masters fredag aften.

Det er kun lidt over en uge siden, at Michael van Gerwen vandt karrierens sjette Premier League-titel. Dermed bragte hollænderen sig op på siden af Phil Taylor, der ligeledes løftede trofæet seks gange gennem sin karriere.

Men allerede dagen efter triumfen i Berlin var scenen en helt andet for den tredobbelte verdensmester. Tirsdag den 14. juni var ‘MVG’ således henvist til operationsbordet, hvor han skulle gennemgå den ene af i alt to operationer, efter han er blevet diagnosticeret med karpaltunnelsyndrom.

De to operationer skal foretages i hver sit håndled. Den første operation blev foretaget i kastearmen, hvilket var årsagen til, at den 33-årige stjerne måtte trække sig fra sidste weekends World Cup of Darts.

Men selvom restitutionstiden på forhånd var uvis, så skal man ikke vente længe, før man igen kan følge Michael van Gerwen i aktion på PDC-touren. Allerede i morgen, fredag, gør verdensranglistens nummer tre således comeback ved World Series-turneringen Dutch Darts Masters. Det skriver PDC på deres hjemmeside.

Michael van Gerwen vil være en af de i alt otte såkaldte “PDC-repræsentanter” ved weekendens turnering, hvor otte øvrige hollandske repræsentanter ligeledes er udtaget til den 16 mands store turnering.

Du kan se listen over samtlige spillere ved Dutch Darts Masters her nedenfor. Lodtrækningen for turneringen er endnu ikke offentliggjort. De indledende kampe fredag aften vil dog kunne ses live på TV3 Sport, Viaplay og PDC.tv fra klokken 19.


Deltagere ved Dutch Darts Masters
PDC’s repræsentanter

Peter Wright
Gerwyn Price
Michael van Gerwen
Fallon Sherrock
James Wade
Michael Smith
Dimitri Van den Bergh
Jonny Clayton

Hollands repræsentanter
Danny Noppert
Dirk van Duijvenbode
Vincent van der Voort
Jermaine Wattimena
Martijn Kleermaker
Jeffrey de Zwaan
Maik Kuivenhoven
Ron Meulenkamp


Læs også:

Australien vinder World Cup of Darts 2022

Top 5: De største favoritter i herrerækken ved DM 2022

Lykkelig Dimitri Van den Bergh sejrede i Forum

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*