Peter Wright sikkert videre ved VM – første seedede spiller er ude

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Verdensranglistens nummer to, Peter Wright, er videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab, alt imens Krzysztof Ratajski som den første seedede spiller er ude af VM.

Verdensranglistens nummer to, Peter Wright, er sikkert videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab, efter ‘Snakebite’ fredag aften besejrede engelske Ryan Meikle 3-0. Meikle leverede et skuffende gennemsnit på blot 79,29, og var derfor aldrig en trussel for den tidligere verdensmester, der nu kan se frem til at møde enten Luke Woodhouse, James Wilson eller Damon Heta i tredje runde.

Mens 2. seedede Peter Wright er den fjerde seedede spiller, der er videre til tredje runde (efter Gerwyn Price, Gary Anderson og Daryl Gurney), så blev polske Krzysztof Ratajski tidligere på dagen den første seedede spiller, der er ude af VM 2022.

12. seedede Ratajski tabte lettere overraskende 3-1 til irske Steve Lennon. Ratajski var ellers anset som en farlig outsider til at levere et stort resultat ved det igangværende verdensmesterskab, men måtte altså i stedet pakke pilene sammen allerede efter sin første optræden. Omvendt kan Lennon nu glæde sig over, at han for første gang nogensinde er videre blandt de sidste 32 spillere i Alexandra Palace.

Blandt fredagens øvrige tophistorier er det værd at fremhæve William Borlands forrygende 9-darter i det sidste og afgørende leg mod Bradley Brooks – den kan se og læse mere om her. Herudover måtte 67-årige Paul Lim tage til takke med et nederlag i sin første kamp, da publikumsfavoritten tabte 3-2 til Joe Murnan.

VM fortsætter i eftermiddag fra klokken 13:30. Du kan se dagens kampprogram og sendeplan længere nede i denne artikel, hvor du også finder en oversigt over fredagens resultater.

Se/gense højdepunkterne fra fredagens aftensprogram ved VM:


VM – resultater
Fredag 17. december
Eftermiddagsprogram (13:30) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
3x Første runde, 1x anden runde

Ryan Joyce (93,44) 3-2 (86,80) Roman Benecky (R1)
Keane Barry (83,59) 3-2 (81,61) Royden Lam (R1)
Jermaine Wattimena (90,84) 0-3 (90,50) Boris Koltsov (R1)
Krzysztof Ratajski (94,39) 1-3 (91,34) Steve Lennon (R2)

Aftensprogram (20:00) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
3x Første runde, 1x anden runde

Joe Murnan (79,33) 3-2 (79,35) Paul Lim (R1)
William Borland (94,81) 3-2 (94,22) Bradley Brooks (R1)
Ross Smith (85,15) 3-0 (79,79) Jeff Smith (R1)
Peter Wright (92,19) 3-0 (79,29) Ryan Meikle (R2)


Lørdag 18. december
Eftermiddagsprogram (13:30) – Live på PDC.tv og Viaplay
3x Første runde, 1x anden runde

Jamie Hughes v Raymond Smith (R1)
Callan Rydz v Yuki Yamada (R1)
Darius Labanauskas v Mike De Decker (R1)
Ian White v Chris Landman (R2)

Aftensprogram (20:00) – Live på PDC.tv og Viaplay (TV3 Sport fra 22:30)
3x Første runde, 1x anden runde

Adam Hunt v Boris Krcmar (R1)
Ted Evetts v Jim Williams (R1)
Rowby-John Rodriguez v Nick Kenny (R1)
Michael van Gerwen v Chas Barstow (R2)


Læs også:

Video: Se William Borlands utrolige 9-darter ved VM

Anderson sender Lewis ud i VM-mørket

Oversigt: Kampprogram og sendeplan for VM 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*