Opdateret verdensrangliste efter World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Jonny Clayton (tv.) er den helt store vinder på den opdaterede verdensrangliste efter World Grand Prix. Til højre ses den regerende verdensmester, Gerwyn Price.

Jonny Clayton rykker syv placeringer frem på PDC’s verdensrangliste, efter han i lørdags vandt karrierens største rangliste-turnering nogensinde ved World Grand Prix. Det fremgår af PDC’s opdaterede verdensrangliste, hvor waliseren nu indtager syvendepladsen.

47-årige Clayton er dermed for første gang i karrieren en del af verdensranglistens top 10. Der er dog fortsat lang vej op til Gerwyn Price på førstepladsen, mens Peter Wright og Michael van Gerwen fortsat indtager anden- og tredjepladsen.

Længere nede af ranglisten tager sidste års Premier League-vinder, Glen Durrant, endnu et mærkbart dyk ned af ranglisten, hvor han går fem placeringer tilbage som nummer 20. Durrant har generelt haft en katastrofal sæson, og snittede blot 58,02 i sit nederlag til José de Sousa i første runde ved World Grand Prix.

Også Chris Dobey tager et gevaldigt dyk på ranglisten, hvor han rykker syv placeringer ned som nummer 30. Den 31-årige englænder var i semifinalen ved World Grand Prix for to år siden, men formåede altså ikke at forsvare sine ranglistepoint, eftersom han end ikke kvalificerede sig til turneringen i år.

Du kan se den opdaterede udgave af top 32 på PDC’s verdensrangliste her nedenfor. Alle øvrige placeringer findes her.


Top 32 på PDC’s verdensrangliste efter World Grand Prix:

PlaceringSpillerRanglistepoint (£)Ændring efter World Matchplay
1Gerwyn Price1.342.000-
2Peter Wright1.102.500-
3Michael van Gerwen862.000-
4James Wade452.000-
5Dimitri van Den Bergh444.750-
6Gary Anderson422.500-
7Jonny Clayton368.750+7
8José de Sousa363.000-1
9Michael Smith352.500-
10Dave Chisnall326.250-2
11Nathan Aspinall319.250-1
12Rob Cross305,750-1
13Krzysztof Ratajski303.000-1
14Joe Cullen267.000-1
15Stephen Bunting259.750+1
16Daryl Gurney238.750+1
17Ian White233.000+1
18Simon Whitlock225.750+1
19Dirk van Duijvenbode223.000+2
20Glen Durrant221.500-5
21Mervyn King218.500-1
22Danny Noppert214.000-
23Luke Humphries197.500+3
24Gabriel Clemens196.00-
25Devon Petersen189.500-
26Brendan Dolan186.750+1
27Ryan Searle176.250+3
28Vincent van der Voort173.250+1
29Mensur Suljovic168.000-1
30Chris Dobey167.500-7
31Adrian Lewis145.250+2
32Jeffrey de Zwaan141.250-


Læs også:

Efter storsejr over Gerwyn Price: Jonny Clayton vandt World Grand Prix

Er han Danmarks næste topspiller? Stort interview med Nikolaj Jørgensen

Dansk Dart Union offentliggør: DM afholdes i december

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*