Clayton og Noppert er videre: Her er kvartfinalerne ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Premier League vinderen Jonny Clayton spillede sig onsdag aften videre til kvartfinalerne ved World Grand Prix.

Jonny Clayton er for første gang i karrieren videre til kvartfinalerne ved World Grand Prix, efter han onsdag aften sendte Premier League-kollegaen José de Sousa ud af turneringen med en sejr på 3-1. Clayton var ellers bagud 0-1, men fik alligevel sikret sig den samlede sejr.

I kvartfinalen kan Jonny Clayton nu se frem til et opgør mod polske Krzysztof Ratajski torsdag aften. Ratajski besejrede således den tidligere verdensmester Rob Cross 3-1. Dermed fortsætter Ratajski sin stærke form ved TV-turneringerne i 2021, hvor han blandt andet har været i kvartfinalen ved VM og UK Open, mens han spillede sig hele vejen til semifinalen ved World Matchplay.

Også Ian White og Danny Noppert er videre blandt de sidste otte spillere i Morningside Arena, efter de hver især besejrede litauiske Darius Labanauskas og hollandske Vincent van der Voort. Resultaterne betyder, at White og Noppert skal mødes i aftenens første kvartfinale. Begge spillere har i den sammenhæng muligheden for at spille sig i karrieren blot anden semifinale ved en rangliste-major i PDC.

De to øvrige kvartfinaler ved World Grand Prix skal afgøres mellem Gerwyn Price og Dave Chisnall, mens Stephen Bunting møder Ryan Searle.

Du kan se en oversigt over resultaterne af onsdagens kampe længere nede i denne artikel. Her finder du også oversigten over torsdagens kampprogram, der begynder klokken 20:00 og kan ses live på Viaplay og PDC.tv, mens TV3 Sport sender live fra 21:15.

Se/gense højdepunkterne fra onsdagens kampprogram ved World Grand Prix:


World Grand Prix
Resultater – onsdag 6. oktober
Anden runde
Ian White (88,29) 3-2 (87,53) Darius Labanauskas (0-3, 0-3, 3-1, 3-1, 3-2)
Krzysztof Ratajski (88,04) 3-1 (86,86) Rob Cross (3-0, 0-3, 3-1, 3-1)
Danny Noppert (91,24) 3-0 (87,14) Vincent van der Voort (3-2, 3-1, 3-2)
Jonny Clayton (94,95) 3-1 (92,55) Jose de Sousa (2-3, 3-2, 3-0, 3-1)


Kampprogram – torsdag 7. oktober
Kvartfinaler (20:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv. TV3 Sport sender live fra klokken 21:15.
Danny Noppert v Ian White
Krzysztof Ratajski v Jonny Clayton
Gerwyn Price v Dave Chisnall
Stephen Bunting v Ryan Searle


Læs også:

Video: Se 15-årige Nikolaj Jørgensen vinde Denmark Masters

Gerwyn Price brager videre ved World Grand Prix – Wade og Humphries er ude

Oversigt: Her er alle vinderne ved Søgaard Denmark Open & Masters 2021

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*