José de Sousa er færdig ved Players Championship Finals efter nederlag til Michael Smith

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael Smith sendte i går José de Sousa ud af Players Championship Finals.

Det er ikke mere end fem dage siden, at portugisiske José de Sousa kunne fejre sin største triumf i karrieren, da han som bekendt besejrede James Wade i finalen ved Grand Slam of Darts.

I går ophørte så sejrsstimen for verdensranglistens nummer 15, da han tabte 10-7 til Michael Smith i tredje runde ved Players Championship Finals. Dermed vil ‘The Special One’ ikke være med, når der i eftermiddag tages hul på kvartfinalerne ved sæsonfinalen på Players Championship-touren.

Det vil til gengæld førnævnte Michael Smith, der ligesom resten af verdensranglisten top fire også er med blandt de sidste otte ved den sidste TV-turnering inden VM begynder den 15. december.

‘Bullyboy’ møder i den sammenhæng Peter Wright i eftermiddagens anden kvartfinale. Inden da indtager Mervyn King scenen mod Damon Heta. Den første kvartfinale spilles fra klokken 13:45.

I dagens tredje kvartfinale står Gerwyn Price overfor Joe Cullen, alt imens Michael van Gerwen og Dirk van Duijvenbode mødes i søndagens sidste kvartfinale.

Semifinale og finale afgøres i aften og kan ses live på Viaplay og PDC.tv fra klokken 20:00. Her nedenfor finder du i øvrigt en oversigt over resultaterne fra lørdagens kampe ved Players Championship Finals.


Resultater – Players Championship Finals lørdag 29. november
Anden runde
Ian White (104,75) 6-3 (98,53) Gabriel Clemens
Ross Smith (99,19) 6-3 (101,66) Nathan Aspinall
Michael Smith (103,04) 6-4 (98,30) Gary Anderson
Joe Cullen (90,12) 6-5 (86,66) Rob Cross
Jose de Sousa (92,36) 6-5 (92,24) Vincent van der Voort
Michael van Gerwen (100,63) 6-4 (98,15) Jonny Clayton
Gerwyn Price (99,23) 6-2 (98,53) Jamie Hughes
Peter Wright (102,50) 6-1 (93,87) Simon Whitlock
Luke Woodhouse (94,95) 6-4 (95,92) Andy Boulton
Karel Sedlacek (87,91) 6-5 (88,62) Madars Razma
Callan Rydz (99,43) 6-4 (96,96) Ryan Searle
Damon Heta (99,34) 6-5 (90,54) Ryan Murray
Mervyn King (96,39) 6-1 (85,2) Danny Noppert
Luke Humphries (107,60) 6-4 (107,12) Jermaine Wattimena
Jeffrey de Zwaan (100,23) 6-4 (93,26) Wayne Jones
Dirk van Duijvenbode (92,70) 6-1 (92,80) Niels Zonneveld

Tredje runde

Michael Smith (101,84) 10-7 (102,96) Jose de Sousa
Gerwyn Price (98,38) 10-6 (91,62) Luke Humphries
Peter Wright (94,31) 10-9 (87,12) Callan Rydz
Michael Van Gerwen (96,33) 10-7 (91,79) Jeffrey de Zwaan
Joe Cullen (98,53) 10-8 (99,37) Ian White
Damon Heta (96,75) 10-7 (92,49) Ross Smith
Mervyn King (94,37) 10-5 (92,70) Karel Sedlacek
Dirk van Duijvenbode (99,55) 10-1 (85,98) Luke Woodhouse


Kampprogram – Players Championship Finals søndag 29. november
Eftermiddagsprogram (13:45)
Kvartfinaler
Damon Heta v Mervyn King
Peter Wright v Michael Smith
Gerwyn Price v Joe Cullen
Michael Van Gerwen v Dirk van Duijvenbode

Aftensprogram (20:00)
Semifinaler og finale + ungdomsverdensmesterskabsfinale (Joe Davis vs. Bradley Brooks)


Læs også:

Opdateret verdensrangliste efter Grand Slam of Darts

José de Sousa: Fra ukendt køkkenmontør til potentiel Premier League-profil

Whitlock chokerede mod Michael van Gerwen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*