Rundens hold i 1. division (sjette spillerunde)

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Getty Images

Rundens hold i 1. division efter sjette spillerunde består af fire spillere fra fire forskellige klubber.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Som et nyt tiltag her på Dartnyheder.dk, vil vi efter hver spillerunde i landets bedste dartrække udtage fire spillere til “rundens hold”.

Læs også: Så skete det: Kælderen tabte første kamp i sæsonen

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ordet “spillerunde” betegner de oprindelige kampdatoer, som er oplyst på Dansk Dart Unions hjemmeside. Det betyder, at udskudte kampe ikke vil kunne medregnes i overvejelserne om, hvem der bliver udtaget til rundens hold. Derudover vil lørdagskampe, hvor de respektive klubber traditionelt spiller to kampe hver, kun blive betragtet som en enkelt spillerunde. Der vil med andre ord være 12 spillerunder i sæsonen 2020/2021.


Spillerunder sæson 2020/2021:

  • 19-08-2020 (én holdkamp per hold)
  • 22-08-2020
  • 19-09-2020
  • 24-10-2020
  • 07-11-2020
  • 21-11-2020
  • 06-01-2021 (én holdkamp per hold)
  • 16-01-2021
  • 20-02-2021
  • 13-03-2021
  • 10-04-2021
  • 08-05-2021

Rundens hold vil blive udtaget på baggrund af flere kriterier; heriblandt deres placering og rating på Martin Hawkins statistikhjemmeside, dartistik.

Her nedenfor kan du læse begrundelsen for, hvorfor følgende fire spillere er udtaget til rundens hold efter sjette spillerunde i landets bedste dartrække sæson 2020/2021. Bemærk i øvrigt, at Lido som det eneste hold i rækken ikke var i aktion i den seneste spillerunde.


Rundens hold i 1. division (sjette spillerunde)

Peter Hviid Jensen, Aros (2)

For anden spillerunde i træk er 50-årige Peter Hviid Jensen udtaget til rundens hold i Danmarks bedste dartrække, og denne gang som den mest oplagte kandidat.

Først imponerede Jensen ved at vinde tre ud af sine fire opgør i Aros’ imponerende 9-7 sejr over Kælderen, hvorefter han gjorde rent bord mod Assens. Den tilbagevendte profil blev dermed den ene af blot fire spillere, der vandt syv ud af alle sine otte kampe, og endte i øvrigt med et fornemt gennemsnit på blot 18,04 pile per vundet leg. Ganske imponerende, og Peter Hviid Jensen har nu vundet 77,27% af sine kampe i 1. division i denne sæson, hvilket kun er overgået af Simon Bak, når man kigger på alle spillere, der har spillet flere end otte kampe.

Kenneth Hansen, DK26 (2)

Kenneth Hansen er for anden gang i sæsonen udtaget til rundens hold i 1. division. DK26 spillede ganske vist kun en enkelt holdkamp i lørdags mod bundproppen Hovsa, men Hansen var ikke desto mindre i fornemt spilhumør mod en middelmådig modstander.

49-årige Hansen vandt således alle sine fire kampe med et solidt gennemsnit på 18,58 pile per vundet leg – heriblandt en enkelt kamp med et gennemsnit på 86,71, da han besejrede Hovsas frontmand Henrik Primdal 3-0.

Hansen rykker i øvrigt en enkelt placering frem som nummer tre på Dartistik-ranglisten over de bedste spillere i 1. division, hvilket vidner om, at DK26-spilleren har fået en forrygende start på indeværende sæson.

Benjamin Drue Reus, Assens (1)

Den blot 21-årige Assensspiller vandt ganske vist kun fem ud af sine otte kampe i lørdagens spillerunde, men det var ikke desto mindre fem flotte af slagsen, idet modstanderholdene var 1. divisions nummer to og tre, Potten og Aros.

Benjamin Drue Reus har gennem de seneste sæsoner, til trods for sin unge alder, konsolideret sig som en af de bedste spillere i 1. division, og for første gang i år har det resulteret i en plads på rundens hold, efter han blandt andet leverede kampenes højeste gennemsnit mod både Potten og Aros, og i øvrigt endte med rundens ubetinget bedste gennemsnit målt i pile per vundet leg på blot 16,95. Ganske imponerende af den tidligere ungdomslandsholdsspiller, der efterhånden vil kunne spille sig direkte ind på alle hold i 1. division.

Simon Bak, Fluen (5)

Endnu en spillerunde i 1. division, og endnu en plads på rundens hold for 25-årige Simon Bak.

Denne gang er udtagelsen dog ikke nær så overbevisende som tidligere. Ganske vist formåede Bak at vinde syv ud af sine otte kampe, men det var også på en forholdsvis billig baggrund, eftersom den første modstander var nedrykningsfavoritterne fra FIOV, hvorefter Fluen stod overfor et i denne sæson underpræsterende Holbæk-mandskab.

Gennemsnittet på 19,41 pile per vundet leg er dog væsentligt under niveau, men alligevel nok til at spille sig med på rundens hold for femte spillerunde i træk.

Alle individuelle præstationer i 1. division i femte spillerunde (kilde: Dartistik/Martin Hawkins)


Oversigt over udtagede spillere til rundens hold:

Første spillerunde:

  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Brian C. Christiansen, Holbæk
  • Patrick Heinsøe, Studsen
  • Mogens Christensen, Potten

Anden spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Glenn Honoré, Kælderen

Tredje spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Kenneth Hansen, DK26 Hvidovre
  • Anders Zaar, Kælderen
  • Niels Heinsøe, Potten

Fjerde spillerunde:

  • Niels Heinsøe, Potten
  • Simon Bak, Fluen
  • Tom Veje Kristensen, Aros
  • Jens Rene Antonsen, Lido

Femte spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Mogens Christensen, Potten
  • Brian Løkken, DK26

Sjette spillerunde:

  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Kenneth Hansen, DK26
  • Benjamin Drue Reus, Assens
  • Simon Bak, Fluen

Stillingen i 1. division efter sjette spillerunde:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen11911+5228
2Potten11812+3825
3Aros11812+4425
4Fluen11632+2621
5Aabenraa11434+1415
6DK268404+1612
7Studsen8404-812
8Lido7304-49
9Assens11227-208
10Holbæk7214-147
11FIOV7007-620
12Hovsa9009-820

Læs også:

Spillerstatistikker: Assens mod Aros

Spillerstatistikker: Assens mod Potten

Så skete det: Kælderen tabte første kamp i sæsonen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*