Nathan Aspinall sikrede sig sæsonens anden sejr ved Players Championship 7

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Nathan Aspinall vandt lørdag sin anden Players Championship titel i sæsonen.

Mens det mest af sportsverdenen er lukket ned grundet Coronavirus, så fortsætter PDC’s Players Championship tour foreløbigt ufortrødent.

Lørdag lykkedes det i den forbindelse Nathan Aspinall at blive den hidtil første spiller i 2020, der har vundet to Players Championship-turneringer. Også Gary Anderson, Ryan Searle, Krzysztof Ratajski, Peter Wright og Gerwyn Price har vundet en Players Championship-turnering i år.

Michael van Gerwen endnu engang sendt til tælling

Noget overraskende har Michael van Gerwen endnu ikke vundet en Players Championship-turnering i denne sæson, til trods for at have deltaget i alle syv turneringer.

Lørdag tabte den tredobbelte verdensmester så 6-1 i kvartfinalen til netop Nathan Aspinall. ‘MVG’ leverede her et skuffende gennemsnit på blot 87,0, hvilket var særdeles overraskende, eftersom hollænderen havde snittet mellem 102,7-104,8 i de tre foregående runder.

Alle Premier League-spillere videre til tredje runde

Som den eneste Premier League-spiller havde Gerwyn Price på forhånd valgt at melde afbud til weekendens turneringer. I waliserens fraværd lykkedes det i mellemtiden alle øvrige Premier League-spillere at spille sig videre til tredje runde, hvor Michael Smith, Rob Cross og Gary Anderson dog alle måtte se sig besejret.

Brendan Dolan med ny finaleplacering

I finalen blev det som bekendt Nathan Aspinall, der trak det længste strå, efter den 28-årige englænder besejrede nordireren Brendan Dolan 8-4 i finalen.

Dolan, der tidligere har ligget nummer 11 på verdensranglisten, var en hyppig turneringsvinder i PDC i årene 2013-2014, hvor han blandt andet vandt fire Players Championship-titler. Efter en håndfuld svære sæsoner vandt 46-årige Dolan sidste år to Players Championship-titler yderligere. Lørdag spillede Dolan sig så i endnu en finale, hvilket konsoliderer hans nuværende placering som nummer 32 på verdensranglisten.

De afgørende resultater fra sæsonens syvende Players Championship-turnering kan ses her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes her.

Sæsonens ottende Players Championship-turnering begynder i dag klokken 13.00 og kan ses live på PDC.tv eller følges live på DartConnect.

Afgørende resultater Players Championship 7
Kvartfinaler
Nathan Aspinall (93,2) 6-1 (87,0) Michael van Gerwen
Danny Noppert (101,1) 6-2 (99,0) Krzysztof Ratajski
James Wade (103,3) 6-5 (107,4) Ian White
Brendan Dolan (89,8) 6-5 (94,3) Derk Telnekes

Semifinaler
Nathan Aspinall (105,5) 7-3 (103,0) Danny Noppert
Brendan Dolan (94,5) 7-1 (91,8) James Wade

Finale
Nathan Aspinall (98,2) 8-4 (93,7) Brendan Dolan

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*