Glen Durrant er blandt de seks spillere, der i aften skal ud i et direkte opgør om videre avancement ved Grand Slam of Darts 2019.
Forud for tirsdagens og onsdagens afgørende gruppekampe ved Grand Slam of Darts er det kun Michael van Gerwen, Dave Chisnall, Michael Smith og Cabriel Clemens, der har sikret sig videre avancement til 1/8-finalerne. Dermed er der fortsat 12 pladser at spille om for de resterende 23 spillere, der fortsat har mulighed for at sikre sig enten en første- eller andenplads i gruppespillet.
Ross Smith, Lisa Ashton, Wayne Warren, Richard Veenstra og Martin Schindler er i den sammenhæng de eneste spillere, der i skrivende stund ikke længere har mulighed for at spille sig videre fra deres respektive grupper.
Tre direkte dueller om videre avancement
Fire af de ovennævnte spillere befinder sig i gruppe E, F, G eller H, hvilket er de selvsamme grupper, der skal afgøres i aften. Det betyder, at aftenens program byder på tre direkte dueller om videre avancement, hvor vinderen af kampen ryger ud af Grand Slam, alt imens vinderens titelambitioner lever videre.
Tre opgør tegner altså til at blive ekstra interessante. Den første af de tre er kampen mellem de to nordirske landsmænd, Daryl Gurney og Brendan Dolan. Senere på aften møder PDC’s tidligere verdensmester så den tidligere nummer et på BDO’s verdensrangliste, Jamie Hughes, alt imens aftenen rundes af med Nathan Aspinall der møder Glen Durrant.
Tre spillere med mulighed for kvalifikation i gruppe F
Herudover er der fortsat spænding om begge kvalifikationspladser i gruppe F, hvor både Peter Wright, Danny Noppert og Ryan Harrington har mulighed for at avancere videre fra gruppespillet.
Her vil Ryan Harringtons skæbne afhænge af den forudgående kamp mellem Wright og Noppert. Vinder Wright, så vil Harrington kunne sikre sig videre deltagelse ved Grand Slam med en sejr – eller, hvis alt flasker sig, et smalt nederlag – mod Wayne Warren. Bliver det istedet Danny Noppert, der trækker det længste strå mod Wright, så vil Harrington være tvunget til som minimum at vinde 5-2 over Warren.
Mere end blot æren at spille for
Selvom både Lisa Ashton, Wayne Warren, Richard Veenstra og Martin Schindler altså ikke har mulighed for at spille sig i top to i deres grupper i aften, så er det ikke uvæsentligt, om de ender som nummer fire eller som nummer tre. Der er således ca. 30.000 kroners forskel i præmiepenge, alt efter om man bliver sidst eller næstsidst i gruppen.
Særligt Martin Schindler har i den forbindelse god grund til at jagte en eventuel tredjeplads. Alle PDC-spillernes præmiepenge ved Grand Slam bliver således overført til verdensranglisten.
Du kan se en oversigt over hele aftenens kampprogram her nedenfor. Kampene begynder klokken 20.00 og kan ses live på Viaplay og PDC.tv alt imens TV3 Sport sender live fra klokken 23.00
Mandag 11. november (20.00)
Afgørende kampe i gruppe E-H
Gabriel Clemens v Richard Veenstra (G)
Michael Smith v Martin Schindler (H)
Dave Chisnall v Lisa Ashton (E)
Daryl Gurney v Brendan Dolan (G)
Peter Wright v Danny Noppert (F)
Ryan Harrington v Wayne Warren (F)
Rob Cross v Jamie Hughes (E)
Nathan Aspinall v Glen Durrant (H)
A closer look at Groups E-H as Dave Chisnall, Gabriel Clemens and Michael Smith progress to the Last 16. pic.twitter.com/YPs9ZsbJhB
— PDC Darts (@OfficialPDC) November 10, 2019
Tirsdag 12. november (20.00)
Afgørende kampe i gruppe A-D
Ian White v Wesley Harms (B)
James Wade v Steve Lennon (B)
Michael van Gerwen v Ross Smith (A)
Robert Thornton v Mikuru Suzuki (C)
Gerwyn Price v Dimitri Van den Bergh (C)
William O’Connor v Dave Parletti (D)
Gary Anderson v Darren Webster (D)
Adrian Lewis v Jim Williams (A)
GROUP TABLES!
Van Gerwen the only player through in the top four groups, with it all to play for in the other three! pic.twitter.com/9lDoDXuGkm
— PDC Darts (@OfficialPDC) November 10, 2019
Resultater fra søndag 10. november
Gruppe E-H
Brendan Dolan 5-1 Richard Veenstra (G)
Danny Noppert 5-1 Wayne Warren (F)
Jamie Hughes 5-1 Lisa Ashton (E)
Glen Durrant 5-4 Martin Schindler (H)
Gabriel Clemens 5-4 Daryl Gurney (G)
Peter Wright 5-2 Ryan Harrington (F)
Michael Smith 5-1 Nathan Aspinall (H)
Dave Chisnall 5-3 Rob Cross (E)
Gruppe A-D
Steve Lennon 5-4 Wesley Harms (B)
Darren Webster 5-2 Dave Parletti (D)
Jim Williams 5-1 Ross Smith (A)
Dimitri Van den Bergh 5-1 Mikuru Suzuki (C)
Gerwyn Price 5-4 Robert Thornton (C)
James Wade 5-4 Ian White (B)
Gary Anderson 5-3 William O’Connor (D)
Michael van Gerwen 5-2 Adrian Lewis (A)
Be the first to comment