Optakt: I dag afgøres World Series of Darts Finals

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen vandt de første tre udgaver af World Series of Darts Finals.

Efter at have vundet World Series of Darts Finals tre år i træk i perioden 2015-2017 jagter den hollandske verdensetter i dag revanche fra sidste års tidlige kvartfinalenederlag til Raymond van Barneveld.

Michael van Gerwen var da også i ganske solid form, da han i går besejrede Gerwyn Price 6-5 med et gennemsnit på 101,11.

En anelse overraskende så blev han dog overgået af sin førnævnte landsmand, Raymond van Barneveld, der i går lagde sin sidste professionelle turnering i Holland ud med at levere lørdagens højeste gennemsnit på 101,7 i sin 6-4 sejr over Jermaine Wattimena. Den femdobbelte verdensmesters håb om at afslutte karrieren på toppen lever dermed endnu.

Garanteret ny finalist

Hvad enten Michael van Gerwen i dag formår at spille sig videre til karrierens fjerde World Series sæsonfinale eller ej, så er der garanti for, at der som minimum vil være én ny finalist, når finalen begynder sent i aften. Både Peter Wright, Gary Anderson, James Wade og Michael Smith har således forladt turneringen, hvilket betyder, at ingen af de øvrige foregående finalister er videre til kvartfinalerne.

Spørger man i den forbindelse bookmakerne, så forventer de, at aftenens finale bliver en gentagelse af forrige weekends finale ved World Grand Prix, hvor Michael van Gerwen besejrede Dave Chisnall.

Du kan se en oversigt over alle søndagens kampe ved World Series of Darts Finals her nedenfor. Alle kampe vil kunne ses live på Viaplay og PDC.tv, alt imens TV3 Sport sender live fra 21.30.


Søndag 3. november
Eftermiddagsprogram (13.45)

Kvartfinaler
Mensur Suljovic v Krzysztof Ratajski
Michael van Gerwen v Jonny Clayton
Ian White v Danny Noppert
Raymond van Barneveld v Dave Chisnall

Aftensprogram (20.00)
Semifinaler
Finale

Resultater fra lørdag 2. november
Anden runde
Jonny Clayton (93,81) 6-5 (98,54) James Wade
Mensur Suljovic (89,64) 6-3 (90,76) Damon Heta
Krzysztof Ratajski (92,81) 6-4 (97,92) Daryl Gurney
Michael van Gerwen (101,11) 6-5 (97,76) Gerwyn Price
Ian White (96,26) 6-2 (91,11) Peter Wright
Danny Noppert (90,97) 6-1 (71,05) Gary Anderson
Raymond van Barneveld (101,7) 6-4 (89,8) Jermaine Wattimena
Dave Chisnall (94,99) 6-4 (94,15) Rob Cross

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*