For anden dag i træk: James Wade triumferer ved Players Championship

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

James Wade var i forrygende form, da han søndag sikrede sig sin anden Players Championship-titel i træk.

Ganske vist havde både Michael van Gerwen, Gary Anderson og Rob Cross meldt afbud til weekendens to Players Championship-turneringer, men det ændrer ikke på, at James Wade her til aften fuldførte en yderst imponerende weekend, da han vandt finalen ved årets 12. Players Championship-turnering. Finalen blev afgjort med cifrene 8-5 mod det hollandske stortalent, Jeffrey de Zwaan.

Sejren betyder, at Wade strøg til tops ved begge weekendens turneringer, hvilket bidrager til, at han nu indtager førstepladsen på den foreløbig Players Championship-rangliste, hvor der fortsat er 18 turneringer tilbage inden Players Championship Finals. Det skal dog indskydes, at både Michael van Gerwen, Gary Anderson og Rob Cross har meldt afbud til flere turneringer i denne sæson, mens James Wade har deltaget ved alle 12.

LÆS OGSÅ: James Wade vinder sæsonens anden Players Championship-titel

Efter søndagens triumf er ‘The Machine’ nu noteret for 35 PDC-titler i sin karriere, hvor han kun er overgået Gary Anderson (48), Michael van Gerwen (121) og Phil Taylor (194). Tre af disse turneringesejre er faldet indenfor blot ni dage.

Selvom 23-årige Jeffrey de Zwaan unægteligt vil være skuffet over at have tabt finalen, særligt efter at have været foran 4-0, så kan han imidlertid glæde sig over, at have spillet sig i sin første finale siden april sidste år, hvor han vandt sin hidtil eneste PDC-titel, hvilket ligeledes fandt sted ved en Players Championship-turnering.

Blandt søndagens tabere er det værd at bemærke, at spillere som Daryl Gurney, Raymond van Barneveld og Adrian Lewis alle tabte i første runde, mens Dave Chisnall og Peter Wright kunne pakke pilene sammen efter anden runde.

Du kan skabe dig et overblik over resultaterne fra 1/8-finalerne og frem fra søndagens Players Championship-turnering her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.com.

Sidste 16
Ian White 6-3 Simon Whitlock
Michael Smith 6-4 Nathan Rafferty
Jonny Clayton 6-2 Krzysztof Ratajski
James Wade 6-4 Stephen Bunting
Danny Noppert 6-5 Gerwyn Price
John Henderson 6-1 Justin Pipe
Glen Durrant 6-5 Corey Cadby
Jeffrey de Zwaan 6-2 Steve Beaton

Kvartfinaler
Michael Smith 6-4 Ian White
James Wade 6-2 Jonny Clayton
John Henderson 6-5 Danny Noppert
Jeffrey de Zwaan 6-3 Glen Durrant

Semifinaler
James Wade 7-4 Michael Smith
Jeffrey de Zwaan 7-4 John Henderson

Finale
James Wade 8-5 Jeffrey de Zwaan

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*