Optakt: Unibet Darts Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen skal forsøge at avancere sig ovenpå skuffelsen ved VM, når årets første PDC-turnering begynder i aften.

I aften tages der hul på en ny sæson i PDC, når verdensranglistens 16 øverstplacerede spillere kæmper om titlen ved Unibet Darts Masters.

Turneringen er de seneste tre år blevet vundet af Michael van Gerwen, alt imens James Wade stjal trofæet tilbage i 2014 i en af sportens mest berømte comebacks, idet James Wade undervejs var bagud 2-9 i legs, men sidenhen besejrede Mervyn King med 11-10.

Det vil være første gang nogensinde at Phil Taylor ikke deltager i turneringen, siden han i 2013, som den første nogensinde, vandt turneringen. Omvendt vil det være første gang at Rob Cross deltager, på baggrund af at den nykårerede verdensmester er stormet ind på verdensranglistens tredjeplads.

Forud for turneringen er der et stort spørgsmålstegn ud for flere spillere. James Wade er røget ud af både verdensranglistens top 10 og Premier League, og skal nu forsøge at få karrieren tilbage på rette spor. Det samme gør sig gældende for spillere som Dave Chisnall og Kim Huybrechts, som begge skal forsøge at komme sig ovenpå et skuffende 2017.

Omvendt ligner det at spillere som Michael Smith, Raymond van Barnveld og Ian White er tilbage i topform. De vil dog blive udfordret af de sædvanlige topspillere i skikkelse af Peter Wright, Gary Anderson, Michael van Gerwen og nu altså også den nykårede verdensmester, Rob Cross.

Alle indledende kampe vil blive sendt live på TV3 Sport og Viaplay fra klokken 20:30 (fredag) og 20:00 (lørdag). Fredag aften spilles de første fire 1/8-finaler, mens de øvrige 1/8-finaler afgøres lørdag aften. Alle kampene spilles bedst af 19 legs.

Fredagens program (20:10)
(7) Dave Chisnall – (10) Raymond van Barneveld
(6) Mensur Suljovic – (11) Michael Smith
(3) Rob Cross – (14) Ian White
(2) Peter Wright – (15) Alan Norris

Lørdagens program (20:10)
(8) Simon Whitlock – (9) James Wade
(5) Daryl Gurney – (12) Gerwyn Price
(4) Gary Anderson – (13) Benito van de Pas
(1) Michael van Gerwen – (16) Kim Huybrechts

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*