Wesley Harms vinder første titel i 12 måneder

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: BDO

Wesley Harms vandt i sidste weekend en tiltrængt sejr på BDO-touren.

33-årige Wesley Harms var af mange spået en stor fremtid, da han i 2012 brød igennem med en semifinale ved Lakeside. En præstation som blev fulgt op igen året efter, hvilket kulminerede med VM-guld da han samme år besejrede Stephen Bunting med 7-6 i finalen ved WDF’s verdensmesterskab.

Siden da er det gået ned ad bakke for hollænderen, som kun en enkelt gang ud af sine seneste fire Lakeside-optrædener har formået at spille sig forbi anden runde. Også på stævne-fronten har det til tider været kaotisk for Harms, mens det de seneste måneder dog er gået i den rigtige retning, hvilket for nyligt resulterede i en sejr ved Italien Grand Masters. Sejren er Harms’ første turneringssejr i lige nøjagtig 12 måneder, eftersom han vandt den selv samme titel sidste år også.

Sejren kommer på et godt tidspunkt for Harms som kan se frem til at deltage ved to af BDO’s aller største turneringer i løbet af de næste par måneder. Først og fremmest gælder det Finder Darts Masters som afvikles fra den 8. til den 10. december, alt imens BDO’s verdensmesterskab skal afgøres til januar.

Italian Grand Masters er blot et kategori D-stævne på BDO-touren, hvilket betyder at det hører til blandt de mindre prestigefyldte BDO-stævner. Vinderen på damesiden blev Deta Hedman.

Resultater Italian Grand Masters

MEN’S SINGLES Country Position WOMEN’S SINGLES Country
Wesley Harms Netherlands 1 Deta Hedman England
Michael Unterbuchner Germany 2 Aileen De Graaf Netherlands
Jeffrey Van Egdom Belgium 3 Stefania Ricci Italy
Francis Carragher Republic Of Ireland 3 Nuria Plaza Catalunya
Roger Janssen Belgium 5 Marzia Catino Italy
Martin Adams England 5 Michela Michelini Italy
Wouter Vaes Netherlands 5 Mara Casadei Italy
Willem Mandigers Netherlands 5 Martina Cusin Italy
Albert Scerri Malta 9 Giada Marani Italy
Carles Arola Catalunya 9 Talita Biagetti Italy
Daniel Giorgesi Italy 9 Barbara Lui Italy
Luigi Sorrenti Italy 9 Priscilla Steenbergen Netherlands
Salvatore Mantarro Italy 9 Barbara Osti Italy
Norbert Attard Malta 9 Marina Caprioni Italy
Rob Radsma Netherlands 9 Jessica Florio Italy
Stefano Tomassetti Italy 9 Laura Da Prela Italy

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*